Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Harrys toptunede Taunus

Taunussen er sat på skinner, og Harry suser i tilbagelænet stil direkte ind på reklamebarometerets førsteplads.

Hver måned vurderer analysebureauet Zapera.com tre aktuelle tv-reklamer.

Reklamerne vurderes på baggrund af en række parametre og får en score, der placerer reklamen i forhold til de seneste 12 måneders målte reklamer.

Marketingchef Lars Gylling fra Zapera.com giver sin kommentar til filmene i dagens udgave af Berlingske Business. Læs et uddrag af kommentaren her:

»Når man forsøger at lave danske tv-reklamer om til en konkurrence, vil man, præcis som i sportens verden, gerne have spænding til det sidste. Men den forhåbning punkterer Harry og hans Taunus ganske grundigt. Hvis vi skal have spændingen tilbage i den danske reklameliga, vil det formentlig kræve, at DSB stopper Harry og Bahnsen serien. Den er ganske enkelt i en liga for sig selv.«

»Sidste år vandt Harry konkurrencen ved at benytte Knippelsbro som affyringsrampe for en flyvetur henover Amager. I år har Harry pillet hjulene af Taunussen for i stedet at sætte den på skinner, og det har yderligere hævet farten. Med en samlet score på 81 må spottet betegnes som en klar favorit til at genvinde titlen i 2008.«

Udover reklamen fra DSB er også reklamer for SAS og Coca-Cola Light blevet vurderet.

Se reklamefilmene og giv din mening om, hvad en god reklamefilm er. Du kan også stemme på én af de tre reklamer.

Læs mere i dagens Business-sektion

Coca-Cola SAS DSB

Business.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at Business.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i Berlingske Tidende, på www.business.dk eller andre platforme og medier, som drives af Det Berlingske Officin.

 




Markedet lige nu