Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Gratisaviser bytter oplag

Jyderne skal læse 24timer, mens sjællænderne skal muntre sig med metroXpress. Ny strategi skal styrke begge aviser.

Gratisaviserne 24timer og MetroXpress ændrer strategi for at gøre begge aviser stærkere, hvor de er stærkest i dag. Det sker ved at flytte rundt på oplagene, så 24timer bliver stærkere i Vestdanmark, mens metroXpress bliver stærkere i Østdanmark.

"Helt overordnet set skal MetroXpress udbygge sin position som Danmarks absolut største og mest læste dagblad - i øst og i hele landet. 24timer skal være Danmarks største og mest læste gratis dagblad i Vestdanmark," siger Søren Riis, administrerende direktør for MetroXpress A/S, som udgiver begge gratisaviser.

Den nye strategi medfører, at der flyttes et oplag på 20.000 eksemplarer af 24timer fra øst til vest, og på MetroXpress flyttes et oplag på 12.000 fra vest til øst. I de områder, hvor oplaget hæves, vil annoncepriserne være uændret. I de områder, hvor oplaget falder, sænkes priserne forholdsmæssigt mere.

"Med vores nye strategi håber vi, at endnu flere af vores kunder kan se en fordel i at annoncere i både 24timer og MetroXpress," siger Søren Riis.

/ritzau/

 




Markedet lige nu