Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Euroinvestor tror på stor fremgang

Internetportalen Euroinvestor venter, at annoncemarkedet i regnskabsåret 2008/09 vil være aftagende - men flere vil søge til portalen om aktiemarkedet.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2007/08, der viser et overskud på 11 mio. kr. skabt på baggrund af en omsætning på 26 mio. kr.

- Euroinvestor forventer, at konjunkturudviklingen på annoncemarkedet generelt set vil være aftagende i 2008/2009. Men selskabet forventer, at en stadig stigende del af annoncørernes mediebudgetter allokeres til Internet-medierne, herunder specielt segmenterede medier med en attraktiv målgruppe som den Euroinvestor har, påpeger ledelsen i regnskabet.

For koncernen Euroinvestor forventer ledelsen på den baggrund, at omsætningen i 2007/2008 vil nå et niveau omkring 31,0 mio. kr. svarende til en vækst på ca. 18 pct.

- Periodens resultat før skat forventes i størrelsesordenen 11 mio. kr., hvilket afspejler, at vi forsat forventer at investere yderligere i vores internationaliseringsplaner, oplyses det.

Ifølge FDIM (Forening af danske interaktive medier) voksede Euroinvestors danske investorportal - Euroinvestor.dk - fra 308.840 brugere i juni 2007 til 441.455 brugere i juni 2008, hvilket har rykket Euroinvestors placering fra en 25.-plads til en 19.-plads på FDIM listen.

- Ledelsen udtrykker tilfredshed med denne fremgang, da det cementerer Euroinvestors position som markedsleder i Danmark inden for investering, konstateres det i regnskabet.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu