Både The Guardian og The Independents har hævet løssalgsprisen på deres aviser.
8. september 2009, 08:01
The Guardian har netop fulgt The Independents eksempel og hævet løssalgsprisen til 1 pund (8,54 kr.), skriver Press Gazette. Dermed er de to aviser de dyreste nationale, mainstream aviser.
Samtlige nationale kvalitetsaviser har de seneste to år hævet prisen som modtræk mod et kronisk fald på annoncemarkedet. Guardian News and Media havde i regnskabsåret frem til juni 2009, et underskud på 314 mio. kr. mod et underskud på 225 mio. kr. året før.






























































