Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Eks-redaktør langer ud efter direktørløn

Nyhedsavisens tidligere chefredaktør, Simon Andersen, langer ud efter sine tidligere chefers særlige lønaftaler med Morten lund. Direktør: »Simon misforstår«.

Nyhedsavisens tidligere chefredaktør, Simon Andersen, langer nu ud efter sine to tidligere kolleger, direktør for avisen Morten Nissen Nielsen og bestyrelsesformand Svenn Damm.

Simon Andersens reaktion skyldes Ritzaus historie torsdag om, at Svenn Dam og Morten Nissen Nielsen havde en - for Simon Andersen ukendt - aftale om, at de begge var sikret et års løn, hvis deres ansættelse måtte ophøre, eksempelvis ved en lukning af avisen. Lønninger, der ifølge Ritzaus oplysninger ligger på henholdsvis 1,8 millioner kroner for Morten Nissen Nielsens vedkommende og 1,5 millioner kroner for Svenn Dam.

Langt bedre aftaler end øvrige ansatte

»Jeg kunne som andre torsdag konstatere, at de begge har evnet at skaffe sig langt bedre aftaler end de øvrige ansatte og kreditorer, nemlig at de hver skulle modtage en ekstra årsløn ved avisens lukning. Er det kritisabelt? Tja, enhver forhandler jo de bedste aftaler for sig selv, men helt uprovokerende er det selvfølgelig ikke, at de to topchefer, der jo konstant har prædiket, at alle skulle være modige og turde kaste sig ud i projektet, selv har ønsket og fået særligt og vidtrækkende sikkerhedsgarantier,« skriver Simon Andersen på sin Facebook-profil.

Yderligere antyder Simon Andersen, at Morten Nissen Nielsens og Svenn Dams interesse i, at moderselskabet Media 365 Scandinavia ikke gik konkurs, kan skyldes, at de ville sikre sig, at deres lønaftale kunne overholdes.

»Svenn Dam og Morten Nissen Nielsen har interesseret sig for, at moderselskabet Media 365 ikke er gået konkurs - og at der så at sige »stadig« er penge at hente. Om de handler i egne - eller kreditorernes - interesser - ved jeg ikke,« skriver han.

Simon Andersen ønsker ikke at uddybe sin kritik.

»Jeg har sagt, hvad der skal siges. Jeg tror, at Nyhedsavisens eftermæle er bedst tjent med, at folk tager det roligt og kigger fremad,« siger han til Ritzau.

Direktør: Tilgodehavende hos Morten Lund personligt

Morten Nissen Nielsen mener dog, at Simon Andersen har misforstået situationen.

»De penge, jeg har til gode, er hos Morten Lund personligt. Derfor har jeg svært ved at se, at vores ønske om, at Morten Lund tilførte penge, kunne tjente andet formål end avisens overlevelse,« siger han.

Ritzau

 




Markedet lige nu