Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

DR: Nej til reklamer på P3

For meget kontrol og erhvervsstøtte og for lidt fokus på brugerne og public service. Sådan karakteriserer DR's generaldirektør dagens udspil til en nytænkning af den milliardstore mediestøtte. Samtidig afviser han reklamer på P3.

Topchefen i Danmarks Radio Kenneth Plummer er kritisk over for de reformtanker, der trives i ”Udredning af den fremtidige offentlige mediestøtte”, hvor Rambøll Management og professor Anker Brink Lund forsøger at nytænke den 5,4 mia. kr. store mediestøtte, som DR i dag får broderparten af.

Udredningen foreslår tre forskellige scenarier, hvor det mest vidtgående lægger op til, at medierne skal søge om støtte fra et offentligt organ, der skal vurdere kvaliteten af indholdet, frem for den mere automatiske tildeling af støtte til etablerede medier, som er gældende i dag.

Plummer mener derimod, at alle scenarierne overser mediernes samfundsmæssige funktion:

"Jeg savner, at udredningen forholder sig til mediernes betydning for danskerne, demokratiet, vores kultur og sprog - begreber der er centrale for dansk publicisme. Mediestøtte reduceres næsten til erhvervsstøtte, og der er fokus på indførelse af kontrolorganer og udvidede testprocedurer," siger han.

Mere bureaukrati, flere reklamer
Særligt kritisk er Kenneth Plummer over for tankerne om øget kontrol med mediernes indhold som forudsætning for støtte.

"Jeg forstår i bund og grund ikke, at nogen kan foreslå, at der skal tages penge fra dansk indholdsproduktion for at bruge dem på bureaukrati og kontrol," siger han.

Samtidig spiller han på den konflikt, han ser mellem public service til gavn for brugerne og indhold, som er kommercielt bæredygtigt. Som eksempel henviser Plummer til P3's succes som ikke-kommerciel kanal.

"At gøre P3 reklamefinansieret er for eksempel en rigtig dårlig ide. P3 er de unges foretrukne kanal og har i dag mere end 2,3 mio. ugentlige lyttere. Samtidig spiller kanalen langt mere varieret musik, og langt mere dansk musik end nogen kommerciel kanal nogen sinde har gjort i Danmark. Hvor DR spiller musik fra 93 pct. af alle nyudgivelser i Danmark, spiller de kommercielle radioer kun musik fra 3 pct.," siger han.

Læs rapporten hos Styrelsen for bibliotek og medier:

 




Markedet lige nu