Del : SMS
Berlingske Business

Disneys kreative imperiebygger blev stemplet som totalt uegnet

13BUSPix-Robert-Iger-213138.jpg
Balance. Disney-chefen Robert Iger vil både forvalte underholdningsgigantens arv med rødder i tegneseriefigurer som Mickey Mouse og trække i nye retninger, bl.a. ved at købe sig til producenterne bag Star Wars og Iron Man.

Robert »Bob« Iger har med det nye Star Wars-epos sat kronen på værket for en kreativ, teknologisk og finansiel genrejsning af underholningsgiganten Disney.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da Robert Iger var 23 og lige startet hos det amerikanske TV-selskab ABC, konstaterede hans første chef, at Iger ikke var gjort af det rette stof. Med andre ord: Totalt uegnet til forfremmelse.

Episoden er den nu snart 65-årige Iger - også kaldet »Bob« - ofte vendt tilbage til siden. Hans efterfølgende karriere er bevis på det modsatte. Især som chef for den mægtige Disney-koncern har han vist sig at kunne, hvad mange langt fra troede, at han kunne.

Både Iger og Disney har kronede dage: Den nye Star Wars-film, der kort før jul begyndte at fylde biograferne, er udtryk for en såvel kreativ som finansiel renæssance, hvor Disney har genvundet gejsten ved at søge tilbage til kernen - det man i dag kalder »indhold« - og samtidig teknologisk gå i front i en branche i rivende udvikling.

I de sidste fem år er indtjeningen mere end fordoblet, og aktiekursen er godt femdoblet i Igers ti år som chef. Af samme årsag har bestyrelsen ikke haft kvaler ved at udskyde Igers planlagte pension til 2018.

Helt centralt for genrejsningen står Disneys overtagelse af animationsselskabet Pixar, tegneserieimperiet Marvel og Star Wars-producenten Lucasfilm, der har bragt fornyet kreativ energi og store kommercielle franchise-muligheder for Disney, som også omfatter temaparker, spil og et væsentligt salg af merchandise.

Det menneskelige håndelag

Opkøbene har krævet et særligt håndelag for at omgås kreative mennesker, som kan være både egenrådige og besværlige - i ovennævnte selskaber ejerne Steve Jobs, Ike Perlmutter og George Lucas. Netop dette er et af Bob Igers særtræk, og specielt Jobs endte som en nær sparringspartner - og storaktionær i Disney.

På den led står Iger i stærk kontrast til sin forgænger gennem godt to årtier, den iltre og splittende Michael Eisner, som han selv arbejdede under i godt ti år. Eisner var ellers med til at forny Disney med køb af kabel-TV som ABC - hvor Bob Iger fulgte med - og sportskanalen ESPN samt fokus på VHS/DVDer til hjemmebiografen.

Men den kreative produktion og interne kultur kom til at lide under Eisners temperament.

TV-divisionen er i dag den største del af Disney med over 50 pct. af indtjeningen, men det stiller også koncernen over for en kæmpeudfordring i den digitale revolution, selv med den teknologinørdede Iger i spidsen.

Men med sin baggrund i TV er det ikke indsigt, Bob Iger mangler.

Oprindelig havde han forestillet sig, at han skulle være nyhedsvært, men selverkendelsen meldte sig efter en stund som vejrmand på lokal-TV.

»Jeg opdagede ret hurtigt, at jeg ikke var særlig god til det. Og er du ikke god til noget, må du prøve noget andet,« udtalte han i 2009 til New York Times.

Da samme avis spurgte Iger om et godt karriereråd, lød det karakteristisk ydmygt: »Man må være tålmodig«.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere