Del : SMS
Berlingske Business

De små er store optimister når det gælder marketing

04BUS20150112-220700-4fb.jpg
De små og mellemstore virksom­heder ser overvejende lyst på udviklingen for deres virksomheder og forventer at bruge flere penge på markedsføring. De digitale medier er dog endnu ikke blevet et hit hos SMVerne. ?Arkivfoto: Karen Bleier/AFP

Små og mellemstore danske virksomheder (SMVer) ser lyst på fremtiden og vil bruge flere marketingkroner i jagten på nye kunder, viser ny analyse. SMVerne tøver dog med at bruge pengene digitalt, da effekten er svær at dokumentere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange små og mellemstore virksomheder (SMVer) herhjemme gør sig klar til at kapre nye kunder, når opsvinget slår igennem, og forbruget stiger.

Mange af dem er nemlig i fuld gang med at opgradere markedsføringsindsatsen, viser en analyse, som Eniro Danmark har foretaget via Userneeds’ lederpanel. Heri svarer ledere i over 600 SMVer på spørgsmål om forventningerne til det kommende år, og udviklingen i det forgangne.

Lederne i næsten tre ud af ti danske små og mellemstore virksomheder har ifølge undersøgelsen øget forbruget af annoncering og markedsføring det seneste år, mens blot ni procent melder om et faldende budget.

Samtidig forventer 33 pct. af virksomhedslederne, at de vil bruge flere ressourcer på markedsføring i løbet af det næste år. Langt over halvdelen af SMVerne regner også med, at der kommer mere gang i forretningen i det kommende år.

67 pct. forventer således en stigende omsætning, mens blot fire pct. forudser, at omsætningen falder. Samtidig regner 44 procent af virksomhederne med, at antallet af medarbejdere i virksomheden stiger i 2015.

Alt i alt tegner analysen altså et billede af en opadgående formkurve for de små og mellemstore virksomheder. B2B-virksomheder er i øvrigt større optimister end B2C-virksomheder.

»Det er det, jeg vil kalde en positiv trend­analyse,« fortæller Allan Jakobsen, adm. direktør i Eniro Danmark, der udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger.

Handels og udviklingsminister Mogens Jensen

Få har en strategi

Men optimismen og de øgede budgetter er ikke ensbetydende med, at SMVerne udnytter alle de muligheder for at øge omsætningen, der kan hentes via en effektiv marketingindsats. Fire ud af ti SMVer har nemlig ikke en strategi for markedsføringsindsatsen.

»Det er ærgerligt, at tallet ikke er lavere, da virksomheder uden en strategi risikerer at få mindre ud af deres markedsføringstiltag, end den økonomiske situation gør muligt,« siger Allan Jakobsen.

En anden interessant tendens i undersøgelsen er ifølge Allan Jakobsen, at SMVerne i høj grad satser på de traditionelle og velafprøvede marketingkanaler som events/messer og annoncering i lokale tryksager. Derimod halter de efter i brugen af sociale og digitale mediekanaler.

Mens flere end fire ud af ti danske SMVer har en profil på Facebook, går betalt annoncering på Facebook og de øvrige sociale medier tilbage i forhold til sidste år. Mens stigningen i SMVer på Facebook fra 2013 til 2014 var på 13 procentpoint, var der fra 2014 til 2015 ingen væsentlig ændring.

Omvendt faldt brugen af annoncering på Facebook som en af de primære markedsføringskanaler fra ti procent i 2014 til fire pct. i 2015, mens annoncering på øvrige sociale medier faldt fra otte til fire pct.

Det hænger ifølge Allan Jakobsen sammen med, at der stadig hersker usikkerhed omkring effekt og brug af de sociale og digitale medier.

»Hvad får man egentlig ud af en annonce på eksempelvis Facebook eller Google? Det er der mange af de virksomheder, heriblandt Eniro selv, som SMVerne samarbejder med om marketing, der ikke har været gode nok til at forklare,« vurderer han.

Han mener, at SMVerne af naturlige grunde har travlt med at passe kerneforretningen og derfor har endnu mere brug for at blive taget i hånden end de store virksomheder, der ofte har en marketingafdeling at læne sig op ad, der er i fuld gang med at høste frugterne af sociale og digitale marketingtiltag.

»Vi ved jo godt, hvad der virker, og det skal vi være bedre til at kommunikere ud til SMVerne. Det handler om at sætte sig nogle klare mål, kende sin målgruppe, kortlægge de mulige midler og så sætte ind med en effektiv indsats. Og så selvfølgelig at evaluere indsatsen løbende, så man sørger for, at markedsføringskronerne giver størst mulig effekt,« slutter Allan Jakobsen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere