Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danskerne gider ikke web-TV

Danmark er det land i verden, hvor folk ser mindst video på nettet viser ny analyse

4 Kommentarer

Selv om både aviser og TV-stationer satser massivt på TV på nettet, er danskerne tilsyneladende ualmindeligt tunge at danse med. Ifølge en ny analyse fra amerikanske Nielsen Company, er Danmark det land i verden, hvor interessen for web-TV er mindst.

I hvert fald blandt de 50 lande, der indgår i undersøgelsen. Resultatet er ganske markant når det sammenholdes med at Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste ubredelse af bredbånd. Det er de asiatiske lande, der er mest glade for internetbaseret TV.

Eksempelvist ligger Kina i toppen af undersøgelsen, mens USA og Europa generelt ligger under gennemsnittet, og de fattigere lande ligger højere. Undersøgelsen viser også, at 11 procent af de adspurgte enten har anskaffet eller har planer om at anskaffe en tavle-PC som for eksempel Apples iPad i den nære fremtid.

Nielsen-undersøgelsen anvender indekstal, hvor 100 er gennemsnittet for de 50 undersøgte lande.

Her ligger Danmark på en sidsteplads i indeks 30, mens Kina ligger i indeks 126 hvad angår bruge af video på internettet. Bunden udgøres i øvrigt af lande som Frankrig, Japan, Belgien og Tyskland - altimens lande som Indonesien, Indien og Mexico ligger i toppen.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Unuanceret artikel

Det er noget af den mest unuancerede og useriøse artikel eller overskift på en artikel jeg har set længe.

Danskerne gider i aller højste grad WebTV, det viser ihverttilfælde de væksttal som vi har liggende for stigningen i brugen af WebTV herhjemme. Væksttal for brugen af WebTV som hvert år de sidste 3 år er steget med flere hundrede procent fra år til år. Vi har ca. 3 millioner danskere forbi vores streaming servere hver måned, hvilket betyder at mere end halvdelen af Danmarks befolkning uanset alder kommer forbi for at se et Web-TV klip på vores streaming servere, og både antallet af brugere og antallet af video sessions pr. besøg er fortsat i kraftig stigning.

Ligeledes ser vi en kraftig stigning i brugen af betalings Internet-TV, og også her har der været store stigning i antallet af brugere gennem de sidste tre år.

Med andre ord kan jeg ikke forstå at en journalist på Business.dk kan skrive en så unuanceret artikel hvor man ikke en gang har taget sig tid til at undersøge markedet ordentlig men udelukkende henviser til en analyse Nielsen i USA har lavet, og dette under overskriften "Danskerne gider ikke Web-TV" - useriøst hvis du spørger mig!

Mvh,

Frank Thorup
Xstream Media Solutions

Kabelnet

Her i mit område, har vi rigeligt dårlige kanaler nok, på vort net, så vi behøver da ikke opsøge flere!

Hulu og Netflix

Giv os tilbud som svarer til Hulu og Netflix i USA, så vil jeg æde min hat på at online tv-forbruget også vil stige herhjemme.

Det tilbud de danske tv stationer kommer med er simpelthen en skændsel. Vi er så lille et land, så hvorfor går de forskellige stationer ikke sammen om en fælles indgang til indhold online? Det vil både betyde mindre omkostninger, og bedre adgang for forbrugerne.

Og kvaliteten? eller mangel på samme ... Tag for eksempel og kig på tv2's nyhederne podcast ... Det eneste man ser er en stor suppe af pixels. Utrolig at en tv station vil være sådan noget l... bekendt. De kan finde ud af det hvis de vil, det har vi senest set med tv2 news app til iPhone (og snart android)

En hver kan i dag gå ud og købe et billig kamera og uploade > 720p materiale til nettet. Hvad de fleste amerikanske podcast har fundet ud af ... hvornår mon det går op for danske udbydere som f.eks. tv2? i år 2100?

Vi mangler også nogle ordentlige interfaces herhjemme, så man kan surfe rundt fra sin sofa. Hvorfor laver man ikke plugins til mediacentre så som plex/boxee/xbmc? Det hedder brugervenlighed folkens !!!

Tv stationerne siger, at der ikke er brugergrundlag til det, men har de overvejet at brugerne ikke er der, fordi de ikke får tilbudt det rigtige indhold og tilgange?

Og hvornår fann kommer iTunes med film og tv-serier herhjemme? Støt op om facebook-gruppen "giv os film og tv-serier i iTunes":

http://www.facebook.com/group.php?gid=358608107860

udbuddet af kabel er derimod stort

den simple grund er at vi stort set alle i danmark har adgang til kabel tv og derudover at vi bor så tæt at der ikke er langt i video butikken. det kan man ikke sige om f.eks inbyggerne i indonesien med mindre de bor i jakarta.
iøvrigt helt igennem tåbelig undersøgelse uden relevans her.




Markedet lige nu