Del : SMS
Berlingske Business

Dansk reklame hædret i Berlin

24BUS20151123-101744-4.jpg
Der var blandt andet priser til »Do it for Mom«-kampagnen ved Epica Awards i Berlin. Foto fra Spies-kampagnen

Robert/Boisen & Like-minded blev dansk topscorer ved Epica Awards, der i sidste uge blev uddelt i Berlin. Bureauets »Do it for Mom«-arbejde for Spies blev belønnet med tre priser, mens to andre danske bureauer også fik hæder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spies Rejser gjorde det igen for Danmark på reklamefronten, da rejseselskabets seneste kampagne, den pikante »Do it for Mom« signeret reklame­bureauet Robert/Boisen & Like-minded, gjorde en fin figur ved den globale reklamefestival Epica Awards, der løb af stablen i Berlin i sidste uge.

Epica Awards havde i år fået næsten 4.000 indsendelser bestående af de bedste reklame-arbejder fra 75 lande, så at blive belønnet med guld, sølv eller bronze ved festivalen er lidt af en bedrift. Og der var – set med danske øjne – lidt at leve op til, da både Danmark og Spies/Robert Boisen & Like-minded tidligere har gjort sig særdeles positivt bemærket ved reklamefestivalen.

jacob johansen

I fjor vandt forløberen for »Do it for Mom«, »Do it for Denmark«, eksempelvis to gange guld og en bronze. I 2013 løb Jack & Jones, reklamebureauet &Co og produktionsselskabet Bacon med intet mindre end den højeste ære, en Epica d’Or, for »Made From Cool«-kampagnen. Året før det gjorde Midttrafik, M2 Film og Thomas Falkenberg det samme med »Bussen«-kampagnen.

Helt så godt gik det ikke i år, hvor et panel bestående af 54 redaktører og journalister fra førende marketing­magasiner i 44 lande verden over finder vinderne.

»Do it for Mom« fik tre Epica-statuetter med hjem til pokalskabet. En af sølv og to af bronze i kategorierne »Promotion & Incentives«, »Humour« og »Online Campaigns – Consumer Services & Households«.

»Do it for Mom« har da også lidt mere end kommunikationsmæssige skvulp. Ikke blot i Danmark, men globalt. I løbet af kampagnens første 24 timer var den tilknyttede onlinevideo blevet set en million gange. Tre uger inde i kampagnen var det blevet til over 8,5 millioner views. På mediesiden vakte den også opsigt med omtaler i globale medier som CNN, Washington Post, Bild, Playboy og mange andre. I Danmark blev kampagnen omtalt vidt og bredt og vurderes til en earned media-værdi på 11,3 mio. euro, godt 84 mio. kr. Også på salgssiden gav kampagnen bonus, da Spies oplevede et salgsløft på 21 pct. i kampagnens to første uger.

metro

Flere danske vindere

Også DigitasLBi Nordics gjorde sig bemærket på vindersiden. Her faldt hæderen i form af bronze i kategorien »Online Ads« for Husqvarna-kampagnen »Husqvarna Lawn Calculator«, som den danske del af det digitale bureau har udarbejdet.

Der var også priser til det danske bureau UncleGrey, der blev belønnet for to gange sølv for et arbejde udført for Canon, »Canon Gig App«, der hev priser hjem i »Media Innovation« og »App«-kategorierne. Arbejdet var indsendt til Epica af Media Monks fra Amsterdam, men det er UncleGrey i Danmark, der både har fået idéen til selve kommunikationen og eksekveret arbejdet. Det sidste sammen med Media Monks.

Hvorfor tror bureauet selv, at det får to gange sølv?

»Fordi vi via en ret simpel idé har skabt kommunikation, der accepterer udfordringen på markedet, nemlig mobiltelefonerne, og vender problemerne til fordel for Canons overlegne teknologi,« siger UncleGreys chef for strategi, Lars Samuelsen.

»Så i stedet for at klynke over realiteterne viser vi, hvordan man fra mobilen via en app kan se, hvordan de billeder, man tager, ser ud, når de bedste linser og kameraer tager fotografierne. Det er nemt, anvendeligt, og på forbrugernes præmisser,« fortsætter han.

Red Barnet video

Sølv til Carlsberg og Arla

På den danske annoncørside var der gode vinderchancer, og forventningerne blev indfriet. Carlsberg løb med to sølvpriser. Den første for kampagnen »If Carlsberg did Haircuts«, der er udarbejdet i samarbejde med bureauet 72andSunny, og den anden for »Probably the Best Poster in the World« signeret bureauet Fold7.

Arla blev også belønnet med sølv for kampagnen »Arla. Land of Organic Milk«, der er udviklet i samarbejde med ANR BBDO. Set med danske briller er det også værd at bemærke, at det danske produktionsselskab Bacon leverede instruktører til fire guldvindende kampagner.

Development and growth

I alt havde 585 reklamebureauer fra 75 lande sendt arbejder ind til Epica Awards. På landeniveau var England det mest vindende med 51 priser, tæt fulgt af Frankrig, USA, Tyrkiet, Tyskland og Sverige, der endnu en gang cementerede sin nordiske førerposition, når det handler om god kommerciel kommunikation. Derudover klarede Canada, Japan og Australien sig også fint.

De helt store vindere på reklamebureausiden blev netværksbureauet BBDO, som blev »Network of the Year« med 43 priser, heriblandt 11 af guld. Årets reklamebureau blev adam&eveDDB, der kunne tage hjem fra Berlin med 14 awards, heriblandt en Epica d’Or og fire gange guld.

Se den berygtede reklamefilm »Do it for Mom« her:

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere