29. september 2009, 11:44 – opdateret 19. maj 2012, 19:31

Danmark er Googles bedste marked. I hele verden. Her har de nemlig den højeste omsætning målt pr. indbygger. I dag bruger danskerne udenlandske hjemmesider dobbelt så meget som for bare et år siden, og hele 40 procent af det samlede netforbrug er koncentreret om de internationale giganter Facebook, Google og You-tube. De danske dagblade har tilsammen en markedsandel på fire procent.

Kampen om brugernes gunst er lig med kampen om annoncørernes gunst, og mens de danske mediehuse til en vis grad allerede har tabt spillet, ser det ifølge Claus Gilbert Clausen, der er nordisk direktør hos mediebureauet Mediaedge:cia, noget anderledes ud i Norge og Sverige.

Her har de internationale aktører ikke overtaget markedet.

»Det skyldes, at der har været lokale spillere, der brugte store ressourcer på at påvirke markedet, inden de udenlandske aktører blev altdominerende. I Norge skal det jo generelt helst være norsk og ikke udenlandsk, så man bifalder det ikke bare, fordi det kommer fra udlandet. En række store norske aktører, mediehuse, gik tidligere i forløbet ind i krigen om nettet,« forklarer Claus Gilbert Clausen.

Hvad Sverige angår, så var der en historie for nogle år siden, hvor annoncørforeningen var meget negativ over for især Google, og det har præget markedet, at Google ikke har fået den samme fremdrift, og så er markedet generelt større, hvilket betyder, at de lokale spillere har større muligheder, forklarer direktøren.

Gratis koster

Han er ikke i tvivl om, at de nordiske kolleger har handlet med langt mere rettidig omhu i forhold til at kunne konkurrere på nettet. De har simpelthen satset langt mere, langt tidligere på nettet end herhjemme.

»Ekstra Bladet har satset meget herhjemme, og det kan ses, men det var tre-fire år senere end for eksempel norske VG. I Danmark har man brugt mere tid på at slås indbyrdes og slås mod gratisaviser, end man har omfavnet nettet, og det skaber en anden markedsposition i dag. Det er nemt at være bagklog, men timingen var ikke suveræn i forhold til det nye marked, at man brugte så meget tid og så mange penge på at slås mod hinanden i dagbladsverdenen. I 2006-08 brugte man simpelthen bare for mange ressourcer på at kæmpe indbyrdes, især på gratisavismarkedet. Der brugte man så pengene på nettet i Norge og Sverige.«

Tager man kampen direkte op, så er vi ifølge Claus Gilbert Clausen for langt henne i spillet. Problemet er, at det kræver rigtig mange penge, og der er ganske enkelt ikke så mange danske mediehuse, der har mange penge i øjeblikket.

»Der er ikke nogen, der umiddelbart har en halv milliard til at kaste efter direkte konkurrence mod Google og Facebook. Man skal tænke anderledes, og i mine øjne skal man tænke helt anderledes. Man må simpelthen tænke endnu mere i dansk indhold. Det er jo indhold, der kommer til at bestemme, hvor folk vil hen, og har man noget unikt indhold, så kommer folk forbi. Indhold og holdning bliver to nøgleord,« siger han.

Svært at dæmme op for

Den kraftige krise, der satte ind sidst i 2008 og udviklede sig til en recession, har ifølge direktøren resulteret i en nedgang på annoncemarkedet, der svarer til ca. en rund milliard kroner. Samtidig anslår han, at Google alene årligt hiver 1,2 mia. kroner ind. Facebook er også godt på vej ifølge mediebureauerne OMD og IUM og vil siden tage en større bid af kagen i de kommende år. Claus Gilbert Clausen er enig, dog er han også sikker på, at avisernes annonceindtjening vil stige igen, når krisen aftager, men de skal tænke i andre, mere segmenterede baner for at få en større markedsandel.

Det er dog uundgåeligt, at de også vil blive presset i Norge og Sverige, fordi de store, internationale aktører har så mange værktøjer, så meget udvikling og fokus fra de unge. Det er svært at dæmme op for, erkender Claus Gilbert Clausen.

»Men hvis man ikke gør noget, så bliver det bare endnu værre. En mere lokal, mere segmenteret tilgang er mit råd. For hvad kan vi slå dem på? Vi kan slå dem på at være ekstremt danske. Det er virkeligheden. Hvilken etik har vi, hvad tænker vi, hvilken tilgang har vi?« lyder rådet.