7. oktober 2008, 05:00 – opdateret 16. maj 2012, 18:48

Det er magtudfoldelse på højt niveau, når Lisbeth Knudsen og Tøger Seidenfaden krydser klinger med hinanden og andre i diverse debatprogrammer på TV. Kombineret med deres ansvar for henholdsvis Politiken og Berlingske Tidendes redaktionelle linje og fokus placerer de to debattører og chefredaktører sig øverst i medieverdenens magthierarki.

Det er Berlingskes Nyhedsmagasin, der på fredag offentliggør den årlige liste over landets 100 mest magtfulde personer.

Undersøgelsen definerer magt som muligheden for at påvirke det danske samfunds udvikling, og her optræder en lang række mediefolk med chefredaktørerne fra landets tre store betalte dagblade i spidsen.

Sammenlignet med samme undersøgelse for seks år siden er de tre chefredaktører samtidig kravlet opad på den samlede magtliste bestående af politikere, virksomhedsledere og andre indflydelsesrige danskere.

Mens Tøger Seidenfaden, Lisbeth Knudsen og Jørn Mikkelsen (Jyllands-Posten) er placeret som henholdsvis nummer 28, 30 og 40 på årets magtliste, var de tilsvarende placeringer for de daværende chefredaktører Tøger Seidenfaden (Politiken), Karsten Madsen (Berlingske Tidende) og Jørgen Ejbøl (Jyllands-Posten) i 2002 henholdsvis 35, 51 og 68.

Det overrasker ikke tidligere generaldirektør for DR, Christian Nissen, som peger på, at chefredaktørerne for de store aviser har fået langt større gennemslagskraft i medierne i de senere år. Kigger man længere end seks år tilbage, vil tendensen formentlig være endnu mere udbredt, vurderer han.

»To ud af de tre chefredaktører markerer sig jævnligt i TV-debatter, hvor de tilkendegiver deres mening om generelle samfundsforhold. Det gjorde man ikke for 15-20 år siden. Dengang skrev man bare en leder,« siger han og peger på, at Lisbeth Knudsen og Tøger Seidenfaden er et skridt foran deres kollega fra Jyllands-Posten, når det gælder den offentlige eksponering.

Oplagt rangering
Det er ikke første gang, at medielederne er blevet rangeret på baggrund af deres magt. Fagbladet Journalisten kårede for nylig de 200 mest magtfulde personer i den danske medieverden. Her blev listen toppet af David Montgomery, som står i spidsen for Berlingske-ejeren Mecom, efterfulgt af adm. direktør for JP/Politikens Hus, Lars Munch.

»I vores undersøgelse indgik også et parameter, der handlede om personernes mulighed for at påvirke medieverdenen. Det betød, at folk som Jørgen Ejbøl og Lars Munch sprang længere frem på listen. Når det handler om at påvirke samfundet generelt, bør chefredaktørerne toppe listen,« siger Christian Nissen, der var en del af juryen i Journalistens undersøgelse.

På Roskilde Universitetscenter fraråder professor i samfundsvidenskab Bent Greve, at man lægger for meget i de små nuancer i rangeringen.

»Forskellen mellem de tre første er ikke statistisk signifikant. De ligger på niveau. Og jeg mener, at det er oplagt, at det er de store dagblades chefredaktører, der tegner billedet, da de i højere grad optræder udadtil sammenlignet med deres kollegaer på TV,« siger han. Han bemærker desuden, at Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen ligger langt nede på listen.

»Det kunne tyde på, at Ekstra Bladets gennemslagskraft som et medie, der sætter dagsorden, er nedadgående,« siger han.

Mens Poul Madsen ligger nummer 85 på top 100-listen over magtfulde danskere, lå daværende chefredaktør Hans Engell nummer 64 for seks år siden. En forskel, der dog også kan hænge sammen med Hans Engells fortid som toppolitiker.

Kilde: Berlingske Nyhedsmagasins magtundersøgelse.

Listen over de mest magtfulde danske mediepersoner er hentet fra Berlingske Nyhedsmagasins store magtundersøgelse, der offentliggøres fredag.

Magt er er defineret som muligheden for at påvirke det danske samfunds udvikling. Bagerste kolonne viser mediefolkene placering i den samlede top 100 over landets mest magtfulde personer.

Metode: Magtanalysen 2008 er lavet med hjælp fra 185 samfundsforskere på de danske universiteter. Forskerne har fået en liste med 134 navne, valgt af Berlingske Nyhedsmagasin med udgangspunkt i tidligere magtanalyser, nyhedsbaser etc. Samfundsforskerne er blevet bedt om at bedømme den enkelte persons magt på en skala fra 1 til 7, hvor 1 er meget begrænset magt, og 7 er meget stor magt. Den samlede score er beregnet som et simpelt gennemsnit af markeringerne.