Del : SMS
Berlingske Business

B.T. mister ansvarshavende chefredaktør

Olav Skaaning Andersen, nyudnævnt chefredaktør på dagbladet B.T., hvor han vil gå i makkerskab med nuværende ansv. chefredaktør
Afgående. chefredaktør Peter Brüchmann (tv.) sammen med Peter Olav Skaaning Andersen (th.), nyudnævnt chefredaktør Foto:

Ansvarshavende chefredaktør Peter Brüchmann forlader B.T. for at etablere eget firma. Hans efterfølger bliver Olav Skaaning Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Peter Brüchmann træder tilbage som ansvarshavende med virkning fra i morgen.

Brüchmann fortsætter dog i chefredaktionen indtil et nyt medlem er udpeget, og fra 1. maj 2012 skal han være lederskribent og kommentator på områder som politik, samfundsliv, kultur og sport på B.T.. Hans plan er at etablere eget firma med fokus på ledelse, strategi og journalistik. Det oplyser Berlingske Media i en pressemeddelelse.

”Jeg har taget tilløb til det, der er mit livs modigste beslutning i længere tid," udtaler Peter Brüchmann.

"Jeg er stolt af, at vi har fået sat B.T. på verdenskortet igen. B.T. laver i dag produkter, der bliver taget alvorligt i mediebilledet, vi er en bedre forretning og vi har fået fart på den digitale udvikling af bt.dk og vores mobile produkter. Men jeg er allermest stolt af det fremragende hold, der er sat til at føre B.T. trygt videre med Olav i spidsen, siger Peter Brüchmann.”

Skaaning afløser som ansvarshavende

Hans efterfølger Olav Skaaning Andersen er i forvejen chefredaktør på B.T., men kan fra i morgen, 1. november, også kalde sig ansvarshavende, når han indtager topjobbet.

"B.T. har de seneste år udviklet sig til at være et stærkt nyhedsbrand både digitalt og på print, og vi har sat journalistisk dagsorden og taget markedsandele i et stærkt konkurrencepræget marked. Den udvikling agter vi at fortsætte. Nyheder vil - stærkt flankeret af sport, underholdning, sundhed og forbrug - være vores kerneområde, og jeg ser frem til at stå i spidsen for en meget dedikeret gruppe af chefer og medarbejdere, der tager B.T. endnu et skridt i den rigtige retning,” udtaler Olav Skaaning Andersen.

"Stærk position på nyhedsområdet"

Om skiftet udtaler koncernchef for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen:

“Det har været en meget stor fornøjelse at arbejde sammen med Peter Brüchmann, som besidder den for chefredaktører sjældne egenskab at kunne fokusere på hele forretningen. Det har været ekstremt vigtigt for udviklingen af B.T., som i Peters periode som chefredaktør ikke alene har fået en meget stærk position på nyhedsområdet, men også har formået at foretage en markant transformation fra at være en avis med noget web til at være Mecoms og Berlingske Medias stærkeste web-site med en avis, der også har udviklet helt nye sider af sig selv. Jeg er samtidig rigtig glad for at kunne pege på den dygtigste chefredaktør, B.T. kunne ønske sig, til at efterfølge Peter Brüchmann,” siger hun.

Tidligere undersøgende journalist

Olav Skaaning Andersen er 46 år, og bliver ansvarshavende chefredaktør med en tung journalistisk og ledelsesmæssig erfaring i bagagen. I en lang periode arbejdede han som reporter og undersøgende journalist på DR og har vundet flere priser for sine afsløringer.

Siden år 2000 har han haft ledende redaktørstillinger på flere medier. Først som sportschef på Ekstra Bladet og siden i DR, og fra 2007 som chef for Orientering på P1 og Deadline på DR2, inden han i februar 2010 blev hentet til B.T. som chefredaktør i et parløb med Peter Brüchmann. Olav Skaaning Andersen er desuden formand for FUJ-juryen, der hvert år uddeler prisen for særlig fremragende journalistik.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere