31. marts 2009, 06:30

Hvad får man ved at krydse en milliard kroner med katastrofal dårlig ledelse? Nyhedsavisen.

Det islandske aviseksperiment Nyhedsavisen er for længst død og borte. Og det er også den milliard kroner, der blev brændt af i forbifarten. Avisen efterlod sig ikke hverken nytænkende journalistik eller anderledes måder at skrue et moderne mediehus sammen på. Tilbage står kun et stort, gabende økonomisk hul og et grelt eksempel på, hvad dårlig ledelse kan føre med sig.

Nyhedsavisen døde i efteråret 2008 efter nogle kaotiske uger og måneder, hvor bluf, bajere og bragesnak var de eneste redskaber, ledelsen drog frem fra værktøjskassen. Læg hertil interne stridigheder og en ejer (Morten Lund), som sejlede rundt på må og få i udlandet.

Fire tidligere skribenter fra Nyhedsavisen har skrevet nekrologen over det islandske eksperiment med den sigende titel: Alt går efter planen. En nekrolog med flere skurke end helte. Set med journalistiske øjne en flot skrevet nekrolog. Den kan anbefales, hvis man har interesse i at følge med i, hvad den fjerde statsmagt bedriver tiden med. Det er dog værd at understrege, at dramaet på Nyhedsavisen ikke er reglen, men trods alt undtagelsen i medieverdenen.

Det er paradoksalt, at mens Nyhedsavisen har været udstyret med dygtige og godt skrivende journalister, så har ledelsen ikke evnet at udnytte dette potentiale. Ledelsens fokus synes at have været rettet mod alt andet.

Helt til bunds kommer bogen dog ikke i dette morads. Både de oprindelige ejere, islændingene, den senere ejer, Morten Lund, og den daglige ledelse ved direktør Morten Nissen Nielsen samt chefredaktørerne David Trads og Simon Andersen får trukket bukserne helt ned til anklerne. Der var mere bluf end bid. Mere ynkelighed end ydeevne.

Lidt svagere i skurkerollen står Svenn Dam. Og det kan overraske. Netop Svenn Dam var udset til at skulle være feltherren, krigsgeneralen med det store forkromede overblik, som mere end nogen anden vidste han, hvad der blev tænkt i de store bladhuse. Som ville kende til træk og modtræk. Som havde det afgørende netværk og en klar distributionsstrategi for gratisavisen.

Der bliver imidlertid taget med fløjshandsker på Svenn Dam i »Alt går efter planen«-bogen.« Måske naturligt nok, da han synes at stå bag mange af forfatternes konklusioner. Men det er nu engang sådan, at en virksomhed aldrig kan blive bedre end de ejere og dermed den bestyrelse, der styrer slagets gang.

Svenn Dam havde angiveligt ikke meget mere at bygge sin avisstrategi på end hadet til de »gamle« avischefer, herunder først og fremmest sin tidligere nære chef på Jyllands-posten Jørgen Ejbøl, samtidig med at mantraerne fra den daglige ledelse var begrænset til enstavelsesord. Set i det lys er det ikke så overraskende, at det hele ramler sammen.

Det er tankevækkende - faktisk ligefrem ærgerligt - at i en tid, hvor alle skriger på nytænkning i medieverdenen, at vi i Danmark da har haft to skrækkelige eksempler (Dagen og Nyhedsavisen,) hvor vindsuste strategier, kombineret med dårlig ledelse og lidt for mange karl-smart fyre, foreløbig mest af alt er eksempler på, hvordan man hurtigst muligt brænder en masse penge af.

Nyhedsavisen kom ikke med et nyt, overraskende bud på morgendagens avis/mediehus. Læren må være, at selv med en stor pose penge kommer man ikke langt uden en stærk, strategisk tænkende ledelse.