Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Aller i luften med 33 nye hjemmesider

Som Business.dk tidligere har kunnet berette har Aller gennem længere tid arbejdet på at relancerer sig selv online. Nu er man klar med 33 nye sites til virksomheden mange ugeblade og magasiner.

Det oplyser Aller Press i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at man på sigt vil udvide siderne med bruger-communities, web-tv, mobile tjenester, spil og e-shops.

De nye hjemmesider vil blive lanceret i løbet af november og vil ifølge pressemeddelelsen være fyldt med artikler, ekspertråd og gør det selv-tips. Blandt de mange titler i Allers portefølje er blandt andet Ude og Hjemme, Se og Hør, Femina og Q.

”Vores mål er at stimulere brugere til at gå fra et univers til det næste ved at tilbyde målgruppen adgang til temaer i stedet for blot et enkelt medie. Det betyder eksempelvis, at man automatisk vil få adgang til flere redaktioners artikler om boligindretning, når man besøger sit favorit website, og det vil være til stor glæde for brugere, der kan gøre brug af den store viden, redaktionerne tilsammen ligger inde med på en lang række områder,” siger Jesper Ulsø, direktør for Aller Special Medier.

 




Markedet lige nu