12. august 2010, 08:51 – opdateret 12. august 2010, 08:55

Debatten om internettets frihed får dag for dag for dag ny næring, efter at Google og internetudbyderen Verizon tidligere på ugen spillede ud med et forslag til, hvordan man skal adminstrere internettets pladsproblemer i fremtiden.

Læs også: Blæst om EU-plan for nettet

Det mest kontroversielle i forslaget var, at Google og Verizon erklærede, at man måske blev nødt til at acceptere, at nettet alligevel ikke kunne være helt frit og ureguleret. Mens man bør sikre nettets frihed hvad angår den fastnetbaserede del, giver det ikke mening at fastholde kravet om frihed og  åbenhed for det mobile internet, mener de to selskaber.

Facebook brokker sig

Nu mødes forslaget af kritik fra stribevis af netneutralitets-tilhængere, der, anført af Facebook, erklærer sig lodret uenige i Googles standpunkt. Det skriver CNET.

Facebook mener blandt andet, at netneutralitet skal sikres bredt på nettet - uanset om adgangen til nettet leveres via kabler eller mobilmster.

Læs også: Nej til indgreb mod lavere fart på nettet

Begrebet netneutralitet omhandler det fænomen, at vores brug af nettet vokser meget hurtigere end nettet i sig selv. Det betyder, at vi i stigende grad forsøger at mase film, musik og alskens andet data gennem kablerne, uden at kablerne udbygges til at håndtere det. Problemet forventes at udløse flaskehalse og klumper i nettet i nær fremtid, hvilket ved nedsætte nettets anvendelighed.

TV er vigtigt

Eksempelvis kan TV-stationerne godt glemme at distribuere TV-signaler via internettet, hvis nettet plages af flaskehalse, der giver klumper og huller i billederne.

Læs også: TV-stationer vender sig mod netregulering

Løsningen, mener den ene fløj, er at prioritere trafikken, så ikke-følsomme tjenester sættes i kø, mens følsomme tjenester får førsteret. Det betyder at email eller fildelignstjenester må vige pladsen gennem flaskehalsen for lyd og billede. Men det er tilfældigvis en service, man kan tage penge for - for teleselskabernes oprindelige standpunkt var, at selskaber som netop Google, der tjener milliarder af dollars på nettet, skal være med til at betale for nettets infrastruktur. Derfor mener internetudbyderne, at selskaber som Google må til lommerne, hvis selskabets tjenester skal prioriteres i en situation, hvor der er knaphed på plads.

Dræbende langsomt

Eller sagt med andre ord: Hvis man som internetvirksomhed vil undgå dræbende langsomme forbindelser til ens tjenester, må man betale for det.

Det, mener neutralitetstilhængerne, vil kvæle enhver internet-opstartsvirksomhed, der ikke har kapital til at betale for at blive prioriteret. Samtidig rettes skytset tilbage mod internetudbyderne, der slet ikke ville have en vare at tilbyde, hvis der ikke var nogen, der lavede noget indhold til nettet.

Læs også: Nettet forbliver frit – trafikkaos truer

Debatten er i høj grad global, omend den primært føres i USA. I Danmark afholdt IT- og Telestyrelsen allerede forrige år en konference, hvor den danske IT- og telebranche blev enige om at tilstræbe, at selv finde løsninger, så lovgivning kunne undgås.

EU vil have frihed

Ved samme lejlighed erklærede daværende EU-kommissær på området, Viviane Reding, at EU ikke kunne acceptere nogen form for frihedsbegræsning på nettet - og mens EU lige nu har gang i en høring om emnet, er der ikke sket væsentlige fremskridt siden dengang.

Læs også: Datamængder på nettet eksploderer

Mens forbrugerrådet har udtrykt bekymring for udviklingen i retningen mod uigennemsigtige internetprodukter, hvor forbrugerne ikke kan vide, hvilke tjenester der er adgang til, og hvilke der er dræbende langsomme, har telebranchen selv fremført, at trafikprioritering også kan være i forbrugernes egen interesse.

Det gælder eksempelvis TV-pakker leveret via bredbånd, som ikke er noget værd, hvis ikke de sikres førstret gennem kablerne.