Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Årets mest delte reklamefilm

Over 4,7 mio. gange er den mest sete reklamefilm delt på nettet siden februar - Carlsberg kan også være med.

1 Kommentar

I sidste uge kunne vi fortælle, at flere udenlandske branchemedier havde udnævnt Volkswagens ”Mini Darth Vader”-reklamefilm med titlen ”The Force” til at være årets bedste reklamefilm. Det skriver Markedsføring.dk

Nu viser filmen sig ikke bare at være den bedste reklamefilm set med fagfolkets briller – men også den reklamefilm, som internetbrugerne har valgt at dele mest med vennerne. Filmen er således ifølge en opgørelse fra Unruly Media delt over 4,7 millioner gange på nettet. Over 4,5 millioner af delingerne fandt sted via Facebook, 170.000 af dem via Twitter og resten via blogs. Det fortæller brandrepublic.

Se hele Branderpublics liste her

Nummer to er en ni minutter lang rædselskøretur for DC Shoes, ”Hollywood megamercial” Ken Block’s Gymkhana 4. Filmen, som i øvrigt er lavet inhouse og ikke af et reklamebureau, er delt over 2 millioner gange, langt størstedelen af dem via Facebook.

Tredje- og fjerdepladsen indtages af T-Mobile-film, begge fra Saatchi & Saatchi. Øverst af de to ligger filmen ”Angry Birds Live”, som er delt 1,8 million gange, skarpt forfulgt af ”Royal Wedding Dance”, som er delt 1,7 million gange.

Og sandelig om der ikke også er et dansk islæt på listen.

På 12. pladsen finder man nemlig en film, som Bruxelles-bureauet Duval Guillaume Modem i efteråret sendte i luften for Carlsberg i Belgien – ”Bikers in the cinema”. Filmen er blevet delt knap 950.000 gange.

 

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Men er det i virkeligheden særlig mange?

VW-reklamen er jo nok set mindst af 10-20 gange flere som tv-reklame under Superbowl og af endnu flere de andre gange, hvor den har været vist i tv. Så umiddelbart er det jo ikke et særlig mange, der har set den på nettet.




Markedet lige nu