Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

300.000 fejrer Mukhtars fødselsdag

Siden torsdag har 300.000 mennesker fejret fødselsdag for en tilfældig buschauffør i København. Se filmen.

1 Kommentar

Buschaufføren Mukhtar vil nok sent glemme sin seneste fødselsdag. Den er nemlig blevet foreviget og anvendt som en del af Movia og Arrivas kampagne ”Bedre Bustur”.

Fødselsdagen er blevet klippet sammen til et spirende viralt hit med titlen ”Mukhtars Fødselsdag”, og udviklede sig til et pænt omfattende surprise party for den tydeligt rørte buschauffør.

Bag idé og film står de to Nørrebro-bureauer Bybird og Kadaver.

– I tråd med kampagnen forsøger vi med filmen at vise, hvad der kan ske i bussen. At det er mere end en tur fra a til b. Det her er selvfølgelig et ekstremt tilfælde, men filmen får folk til at smile og græde, og det er vel hovedårsagen til, at den spreder sig, fortæller Jacob Klintrup fra Bybird/Kadaver.

”Mukhtars Fødselsdag” har fundet inspiration hos New York’er-gruppen ”Improv Everywhere”, der blandt andet står bag ”Frozen Grand Central”, og optagelserne var ikke helt uden udfordringer.

– Med filmhold, trompetist, kor, demonstration, Arriva-repræsentanter og Mukhtars venner var der vel i underkanten af 100 mennesker involveret i optagelserne, der blandt andet blev vanskeliggjort af, at en folkeskoleklasse på 32 elever fra Silkeborg valgte at stå på bussen på Enghave Plads, fortæller Jacob Klintrup.

Filmen blev uploadet torsdag den 13. maj og er nu (onsdag den 19. maj kl. 12) blevet vist 306.937 gange.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Meget menneskelig!

Dejlig menneskelig og overraskende!!




Markedet lige nu