4. juni 2008, 15:15 – opdateret 15. maj 2012, 23:05

Vi befinder os i en brydningstid, hvor digitale initiativer søger at finde deres ståsted rent forretningsmæssigt. Belært af dotcom-crashet er mange virksomheder tilbageholdende med for alvor at satse på det digitale område. Det kan være ualmindeligt svært at forudse, hvordan nye tiltag vil bidrage til bundlinjen.

Set gennem denne prisme er Don Tapscott og Anthony D. Williams’ bog ”Wikinomics – How Mass Collaboration Changes Everything” superaktuel. Bogen beskriver, hvordan det økonomiske landskab har ændret sig qua de seneste års digitale landvindinger.

Tapscott og Williams taler om en ny form for økonomi, wikinomics. Ordet dækker over, hvordan virksomheder kan transformere deres forretningsmodeller og -processer ved at lade individer gå sammen og skabe produkter og services på nye og anderledes måder via netværkstankegangen.

Tapscott og Williams beskriver syv typer ”peer production”, hvor samarbejdet giver en mere dynamisk og produktiv økonomi:

1. Peer Pioneers: De er eksponenter for en ny måde at tænke samarbejde på. Via internettet har de succes som nyskabende produkter og elementer, som mange kan have glæde af. Eksempler er open source programmer og det gratis, brugergenererede leksikon Wikipedia.

2. Ideagoras: Bag dette udtryk gemmer sig projekter fra firmaer, der har turdet lægge dele af deres forskning og udvikling ud eksternt til brugerne og haft interne ressourcer til at sortere i ideerne. Procter & Gamble nævnes som et af de firmaer, der har høstet mange frugter ved at lægge forskning og udvikling ud.

3. Prosumers: Hele konceptet omkring at få (for)brugerne til selv at være medproducenter. Som eksempel nævnes Lego, der via sitet mindstorms.lego.com tilbyder brugerne et gratis stykke software, som gør dem til medproducenter af nye Mindstorms-elementer.

4. The New Alexandrians: Udtrykket dækker i Wikinomics det at dele videnskabelige landvindinger på en helt ny måde og med vidtrækkende konsekvenser. Af eksempler nævnes samarbejdet på tværs af forskningsinstitutioner, firmaer og privatpersoner for at få kortlagt det menneskelige arvemateriale DNA.

5. Platforms for Participation: Firmaer kan ifølge bogen vinde meget ved at åbne deres platforme, så brugere kan tilføje nye elementer til et website eller en applikation. Amazon.com nævnes her som eksempel.

6. The Global Plant Floor: Netværkstankegangen kan udnyttes inden for komplekse fremstillingsprocesser som f.eks. flyproduktion. Boeing har haft held til at involvere mange led og lade dem kommunikere direkte med hinanden uden om Boeing i udviklingen og bygningen af Boeings fly.

7. The Wiki Workplace: Medarbejdere kan via wikis, blogs, RSS feeds, tags m.m. transformere den måde, hvorpå viden deles og derved øge både effektiviteten og medarbejdernes kompetencer.

”Wikinomics” giver et rigtig godt indblik i en fremtid, der allerede er nutid for firmaer som Lego, IBM, Boeing m.fl..

Bogen har dog den ulempe, at den ikke kan give hele historien. Efter første udkast gav Tapscott en kopi af bogen til sin teenagesøn, der straks oprettede en Wikinomics-gruppe på facebook.com. Ligesom bogen selvfølgelig har sit eget website, wikinomics.com, hvor interesserede kan mødes og udveksle erfaringer.

Så diskussionen om, hvorvidt der reelt er tale om en ny økonomi, lever videre på nettet, og alle kan deltage. Hvis man bare ønsker at blive opdateret på de seneste trends, kan man med stor fordel læse bogen. Man er godt underholdt hele vejen igennem.

Forfattere: Don Tapscott & Anthony D. Williams
Titel: Wikinomics – How Mass Collaboration Changes Everything
Forlag: Atlantic Book.

Anmelderen: Annemarie Kirk er
digital udviklingschef i Berlingske Digital. Hun er uddannet MA på University of London.

Læs flere anmeldelser på www.business.dk/anmeldelser