Del : SMS
Berlingske Business

Welcome to the company!

vibeke
Vibeke Skytte, Direktør, Lederne

Sproget er ofte en barriere, når danske virksomheder ansætter flygtninge. En løsning kan være at droppe fokus på danskkundskaber og i stedet kommunikere på engelsk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som på alle andre arbejdspladser kommer der hos Lederne hele tiden nye kolleger, som vi glæder os til at byde velkommen og sætte ind i arbejdsopgaver, rutiner og vores hverdag. Men i januar glædede jeg mig særligt meget til at byde velkommen til tre nye medarbejdere i skikkelse af syriske flygtninge, der begyndte i praktikstillinger.

22BUSlaila2-144244.jpg

For mig at se er det den helt rigtige beslutning, at man som virksomhed vælger at ansætte flygtninge, og selvfølgelig gerne ansættelser i permanente stillinger. Men jeg kan også godt forstå, at det kan være en vanskelig beslutning for nogle virksomheder, som er i tvivl om, hvad de siger ja til.

Svaret er, at de siger ja til at modtage nogle mennesker, som længes efter at komme ud på det danske arbejdsmarked, rigtigt gerne vil lære dansk og har et oprigtigt ønske om at være en del af vores samfund. De vil gerne uddanne sig og få nye venner. Og det er ikke bare udsagn, jeg griber ud af den blå luft. Det er faktisk noget af det, som mine tre syriske kolleger har fortalt mig. De vil rigtigt gerne bidrage.

Grundfos

Men der er udfordringer med hensyn til sprog, uddannelse og faglighed, og det skal virksomheden selvfølgelig være indstillet på. Men det er absolut ikke en hindring, slet ikke i en praktikperiode, som kan være springbræt til noget mere. Ét af de steder, hvor jeg i forløbet med Ledernes praktikanter har ændret opfattelse, er netop omkring sprog. Jeg var af den opfattelse, inden vi indledte virksomhedspraktikken, at det ville være rigtig svært, hvis en flygtning ikke kunne begå sig på dansk, men den antagelse holder ikke stik. Det kan sagtens lade sig gøre. I mange situationer fungerer det fint at instruere i arbejdsopgaverne på f.eks. engelsk og så efterfølgende fokusere på at tale dansk. Fremadrettet betyder den tilgang i praksis, at flygtninge kan komme meget hurtigere i arbejde end nu, hvor der sagtens kan gå et år eller længere, fordi danskkundskaber har været en prioritet.

22BUSlaila-144225.jpg

Jeg er ikke ene om at have den holdning. En helt ny undersøgelse, som Lederne har foretaget i samarbejde med YouGov baseret på svar fra 1.870 ledere i private virksomheder, viser, at på langt de fleste virksomheder er det tilstrækkeligt, hvis flygtningene kan begå sig på engelsk. Ifølge undersøgelsen mener 72 procent af lederne, at det i forhold til sprogkundskaber er tilstrækkeligt at kunne tale engelsk, hvis man som flygtning skal kunne tiltræde et job på virksomheden. 27 procent af lederne svarer ubetinget »ja« til, at det er nok at kunne begå sig på engelsk, mens 45 procent svarer »ja« med den tilføjelse, at flygtningen sideløbende skal lære dansk.

At flygtninge selv har et oprigtigt ønske om at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet og lære dansk, oplevede jeg selv, da vores praktikanter tiltrådte. Det var aftalt, at der skulle en tolk med første dag, netop på grund af begrænsede danskkundskaber, men tolken dukkede aldrig op. Jeg troede først, at det var en fejl, men det viste sig, at en af praktikanterne selv havde annulleret aftalen, for han ville lære at tale dansk fra første arbejdsdag. Jeg vil da medgive, at vi har udfordringer undervejs, men medarbejderne klarer det på dansk, engelsk, fransk og tegnsprog – og en app på telefonen, der kan oversætte til arabisk – og så arbejdes der videre med ordene på sprogskolen.

Flygtninge

Den første dag med vores praktikanter rykkede på min holdning om danskkundskaber, og den er sidenhen blot blevet bekræftet, når jeg oplever mine syriske kolleger vise deres glæde over at få lov til at være en del af det danske arbejdsmarked. Det giver mening.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere