16. april 2010, 06:00 – opdateret 16. april 2010, 06:01

Kinesiske Geely har netop købt den svenske industrielle kronjuvel Volvo Personbiler af Ford for ca. 15 milliarder svenske kroner, og samtidig fik større svenske virksomheder ordrer fra Kina for mere end 13 milliarder svenske kroner. På samme dag. Ikke dårligt. Men købet har ikke efterladt broderfolket uberørt. Jeg er opvokset i en familie, som forbrugte 35 nye Volvo-biler, og min familie er ikke unik. Når Volvo-koncernen solgte Volvo Personbiler til Ford for et tiår siden, var en del Volvo-direktører meget urolige for, at en mindre revolution skulle bryde ud i det svenske folkehjem. Men det gik fint. Da handlede det om velkendte Ford og det beundrede USA.

Men nu handler det om det ukendte Geely og det gamle kommunistiske Kina. Præcis som sidst er der risici og muligheder. Præcis som sidst anser mange den svenske regering (der har godkendt handlen) for at være blåøjede idioter, og andre, som ser en gennemtænkt strategi for fornyet industriel udvikling i lille Sverige.

Risikoen er, at opkøbet mislykkes, for det gør de allerfleste virksomhedsopkøb, især når det går over store kulturelle grænser. Strategien lyder fin, men det handler ofte om personlig prestige og national forfængelighed.

Men chancen er, at svenskerne og kineserne kommer til at respektere og acceptere forskellighederne i national-, virksomheds- og teknikkultur og lære af hverandre. Med andre ord: som det faktisk er tænkt. I mine øjne har Volvo-Geely meget større chancer for fremgang end Saab-Spyker.

Den svenske model: Lad os se på det større billede. Sveriges befolkning er 0,7 procent af Kinas befolkning. I Kina findes der 170 byer med over en million indbyggere, og i Sverige findes der én. En kinesisk landsby har omkring en million indbyggere, i Sverige har en typisk landsby måske en procent af den størrelse. Den normale størrelse på en tv-plasmaskærm i en kinesisk by er 42 tommer mod 40-42 tommer i Sverige. Hvad har et lille bitte land som Sverige at tilbyde Kina?

Ericsson skrev i sidste uge kontrakt med den kinesiske stat for 13 milliarder kr. Samtidig underskrev den kinesiske vicepræsident i Stockholm en aftale om at udbygge samarbejdet med Sverige inden for miljøteknik, virksomhedernes sociale ansvar og at give støtte til at opmuntre forretning mellem svenske og kinesiske små virksomheder.

I de resolutioner, som blev underskrevet på allerhøjeste niveau, ser det ud, som om kinesiske ledere beundrer den svenske model for, hvordan man balancerer økonomisk og social udvikling, svensk teknisk uddannelse, svensk miljøteknik og især svensk grøn teknik samt svenske kundskaber og praksis inden for virksomhedernes sociale ansvar (CSR).

Ford får ca. 15 milliarder kroner for Volvo Personbiler af Geely. Svensk industri fik umiddelbart lige så meget i ordrer fra Kina. Sverige fik et reelt skridt fremad i kampen om at have kernekompetencer inden for miljøteknik, CSR og den nordiske velfærdsmodel. I Danmark har vi næsten kun hørt historien om det hæderkronede svenske Volvo-imperiums fald og intet om de ovenover skitserede muligheder, der er fulgt i kølvandet. I virkeligheden lidt pudsigt, for er det ikke netop disse områder, som er vigtige for Danmark?