Hvorfor bad bankene så ikke aktionærerne om flere penge da bankerne havde tømt kassen på alle mulige dårlige forretninger - i stedet for at rende til skatteyderne.

Livet har lært mig, at der er opgang og nedgang for mennesker og for virksomheder.

En anstændig virksomhed, lægger til side i opgangstider, således at der er til at holde på de ansatte i nedgangstider.

Det er der mange små virksomheder der gør. Dem hvor direktøren kender alle ansatte.

I de store virksomheder kender direktøren ikke de ansatte - men direktøren vil også hellere give til aktionærerne.

Danmark burde oprette en statsbank, hvor danskerne og virksomheder der ligger i Danmark, kan låne til en fornuftig rente.

At betale aktieudbytte er også en form for rente - for at låne aktionærens penge.

Statens overskud fra banken, kunne så bruges til selskabsskattelettelser og fjernelse af andre afgifter samt hævelse af arbejdsmarkedsfradraget.

Arbejderens købekraft stiger, virksomhederne kan producere billigere i Danmark, arbejdspladser vil vende tilbage og i stedet for at fyre, skal der ansættes flere.....

Men næ!
Af en eller anden dum grund, vil man hellere lægge pengene i aktionærens lomme.

Bankerne startede fyringerne

Med 53.000 finans ansatte i DK til 5.5 mill. indbyggere
mod 40.000 finans ansatte i Sverige til 9,3 mill. indbyggere skal der jo lidt til at dække lønudgiften.
Samtidig med at man låner til ejendomssektoren f.eks 13 milliarder til en kunde og taber 6 milliarder = 6000 Millioner som kunne have skabt udvikling og arbejdspladser,
men vedkommende skylder et pengeinstitut 2,6 milliarder + 14 andre banker.
Her kunne man have lånt 2600 virksomheder 1 million, til udvikling.
Så skal der effektiviseres.