Berlingske Business
LIVE
15:33 Wall Street åbner i minus

Vikarbranchen rummer stort potentiale for mere vækst

Gitte Elling har på 10 år udviklet "sin" virksomhed fra fem til 180 ansatte. Ganske vist har fusioner hjulpet

til, men der er også skabt masser af organisk vækst i det internationale vikarbureau Adeccos danske afdeling.


Gitte

Elling har gennem hele udviklingen været administrerende direktør for virksomheden, og hun er ikke i tvivl om, at hun

sidder i en branche, hvor vi endnu slet ikke har set det virkelige potentiale for vækst.


- Vi har kun fat i en meget lille

flig og en brøkdel af potentialet. Mere liberale ansættelsesformer, udlicitering af arbejdsformidlingen, virksomhedernes

konkurrencesituation og mange medarbejderes stigende lyst til at arbejde freelance vil altsammen i løbet af de næste

år afsløre det store potentiale, siger Gitte Elling.


Hendes forventning underbygges af, at kun 0,2 pct. af den danske arbejdsstyrke

arbejder som vikarer eller freelance, mens andelen i Storbritannien er på fem pct. Det skal formentlig ses i lyset af, at Storbritannien

er længere fremme, når det gælder udliciteringer og op-blødning af reglerne på arbejdsmarkedet.


-

Derfor er mit bedste gæt, at to-tre pct. af den danske arbejdsstyrke om en halv snes år vil arbejde som vikarer under

en eller anden form, siger Gitte Elling.



Rivende udvikling

Da Gitte Elling i 1992 blev ansat, bestod virksomheden af fem medarbejdere

i to små kontorer. Nu er der 180 medarbejdere fordelt på de 18 regionale kontorer rundt omkring i Danmark.


Gennem

fusioner - den første i 1997 mellem franske Ecco og schweiziske Adia -kom virksomheden i 1992 til at hedde Adecco. Senere -

i 2001 - fusionerede Attention og Adecco.


Gitte Elling erkender, at der er brugt mange kræfter på at forene de forskellige

virksomhedskulturer.


- Det har været en stor opgave, men jeg må sige, at vi er nået frem til en vellykket fusion

med en række velmotiverede medarbejdere i Danmarks største vikarbureau, siger hun.


Gitte Elling har beskæftiget

sig med HR (personale), siden 1984.


- Jeg var i det offentlige system i tre år, men jeg trivedes ikke. Det passede ikke

til mit temperament. Kvaliteten og indsatsen var for svingende efter min smag, siger Gitte Elling.



The hard way

Da hun søgte

væk fra det offentlige blev det Mercuri Urval, der fik glæde af hendes arbejdskraft. Her lærte hun salgsarbejde

the hard way.


En kunde headhuntede hende imidlertid til jobbet som personalechef i en større IT-virksomhed, og også

denne ansættelse har bidraget til plussiden i hendes erfaringsbog.


- Det var en spændende periode, selvom mange IT-virksomheder

havde det svært; men jeg lærte en masse om rekruttering og organisation, siger hun.


Men Gitte Elling vendte tilbage

til konsulentbranchen, først som managementkonsulent i T. Bak Jensen Gruppen og senere hos PA Consulting, hvor hun var i fire

år. Springet til vikarbranchen var på mange måder logisk, mener Gitte Elling. Vikarbranchen er en meget hurtig branche, selvom

opgavernes karakter mere og mere flytter sig fra brandslukning - når Petersen er sygemeldt i tre dage - til en rolle som partner

i større opgaver og projekter.


Vikarbranchen og dermed også Adecco har fået en ny rolle i forbindelse med de

mange nedskæringer, som har hørt til dagens uorden i virksomhederne i den senere tid. Virksomhederne har lært,

at det kan være farligt at fastansætte en masse medarbejdere i en opgangsperiode. Når bøtten vender, skal

man afskedige; men dertil kommer, at virksomhederne kan få svært ved at få fat i de gamle medarbejdere, hvis en

stor ordre måske melder sig samtidig med, at virksomhederne notorisk bliver konfronteret med en række små årgange

unge i de kommende år.



Tæller hoveder

Det betyder alt sammen, at vikarløsningen kan være attraktiv,

og mange virksomheder har som strategi, at 25 pct. af medarbejderstaben gerne må være vikarer. Det kan typisk være

medarbejdere til weekend-skift, nathold eller kortere eller længere kampagner.


Headcount er et begreb, som mere og mere

vinder indpas også i Danmark. Det betyder, at man tæller hoveder i virksomheden, og at man sætter sig et mål

om, at så og så mange af medarbejderne skal være fastansatte. Resten skal løses ved eksterne ressourcer -

herunder vikarer. Det betyder, at markedet for arbejdskraft faktisk er ændret voldsomt i de senere år, og det vil ifølge

Gitte Elling ændre sig endnu mere i takt med, at de faglige organisationer bløder op overfor tanken.


- I begyndelsen

var fagforeningerne negative, og vi havde i vikarbranchen ry for at underbetale vore vikarer; men det passer ikke. Vi følger

de generelle eller de lokale overenskomster, og vi fornemmer da også klart en opblødning fra fagforeningernes side, siger

hun.


Efter Gitte Ellings opfattelse er en periode som vikar en god måde at få afprøvet sine muligheder på

arbejdsmarkedet. Som vikar kan man få lejlighed til at lære forskellige virksomheder og brancher at kende, inden man beslutter

sig for en fast ansættelse.



Mangler vikarer

Selvom mange unge da også vælger denne løsning, er

der stadig et udækket behov.


Ifølge Gitte Elling mangler Adecco generelt vikarer, og på for eksempel kantine-området

siger man dagligt nej til opgaver, fordi man ikke kan skaffe vikarer. Derfor vil Adecco i stigende grad selv uddanne vikarer til konkrete

brancher for at komme en mangelsituation i forkøbet. Det seneste eksempel er, at man i Hillerød uddanner vikarer til

den boomende medicinalindustri i Nordsjælland.


- Det er generelt blevet en større udfordring at tiltrække

mennesker, der vil være vikarer, siger Gitte Elling.


Både store, mellemstore og små virksomheder står

i Adeccos kundedatabase.


- De små og mellemstore virksomheder er mindst lige så vigtige for os.


- Det er jo

nogen af dem, der er morgendagens store virksomheder, siger hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen