Beskæftigelsen er øget mest inden for privat service. For at få udbytte af forskningsinvesteringerne bør regeringen satse på at udvikle de videnintensive erhverv.
5. marts 2010, 06:00 – opdateret 5. marts 2010, 06:01
Danskere med kreative hoveder og en lang uddannelse sætter i stigende grad fingeraftryk på dansk økonomi. De såkaldte videnintensive erhverv har haft en betydelig vækst målt i både brancheomsætning og antal beskæftigede." Sådan skriver Danmarks Statistik i sin seneste publikation "Danmark i Tal 2010". DS konstaterer, at det især er inden for såkaldt forretningsservice – der bl.a. omfatter reklamefolk, advokater, revisorer, konsulenter m.fl. – at beskæftigelsen er mere end fordoblet de seneste ti år.
Et andet af de vigtige videnintensive erhverv, som op gennem 1990’erne havde en stigende beskæftigelse er it-sektoren. Fra 1994 til 2001 blev beskæftigelsen næsten forøget med 50 procent. I starten af det nye årtusinde oplevede branchen en afmatning, da den såkaldte it-boble brast. Siden har beskæftigelsen i branchen ligget stabilt omkring 90.000 med tendens til stigning.
Strukturændringer: Når Vækstforum med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for bordenden skal overveje strategier for fremtidens danske vækst, vil det være yderst relevant at analysere netop de erhverv, hvor væksten og beskæftigelsen er steget de senere år, og hvor den er aftaget. Af tallene kan vi se, at langt færre danskere er beskæftiget inden for de traditionelle erhverv som landbrug, fiskeri, industri og byggeri. I 1960 arbejdede 57 procent af alle beskæftigede i disse erhverv, mens det gjaldt 25 procent. i 2008.
Selv om samfundet således har gennemgået en markant strukturforandring – fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at være et videnbaseret servicesamfund – afspejler regeringens forsknings- og innovationspolitik endnu ikke denne udvikling. Globaliseringsaftalen 2006-2010 er et markant skridt i den rigtige retning, idet de offentlige bevillinger til forskning og innovation blev løftet til 1 procent. af BNP, og nu vil man videreføre det høje ambitionsniveau også i årene efter 2012. Investeringerne er dog primært sket inden for de natur-, tekniske og sundhedsvidenskabelige områder, viser Videnskabsministeriets opgørelse. Herudover investeres et betydeligt antal milliarder i nye bygninger og laboratorier.
Kompetencer: Det kan dog undre, at regeringen næsten ikke investerer i forskning og innovation inden for de nye videnintensive erhverv, hvor beskæftigelsen faktisk stiger, og hvor viden bliver omsat til vækst. Bør investeringer i forskning og innovation ikke netop satse på de erhverv, der er ved at spire frem og vinde fodfæste?
For at viden skal blive til vækst, skal de nye ideer ikke alene blive til patenter, men de skal omsættes til konkrete produkter og ydelser, der kan sælges – og helst til udlandet. Hvis universiteterne og erhvervslivet sammen skal sikre, at samfundet får det maksimale udbytte af de store forskningsinvesteringer kræver det ikke alene et tættere samarbejde, men en langt stærkere satsning på udviklingen af kompetencer inden for de nye videnintensive erhverv. Ellers risikerer vi, at de mange gode ideer ikke bliver omsat til vækst.
Spørgsmålet er, om globaliseringsmidlerne med større nytte kunne anvendes til at skabe flere arbejds- og uddannelsespladser inden for nye videnintensive erhvervsområder som design, handel, videnrådgivning og it?
