6. juni 2008, 08:15 – opdateret 15. maj 2012, 22:00

Grådighed er, at vi vil have mere end nødvendigt. Umættelighed, at vi aldrig kan få nok.

Er LD’s topchef, Jeppe Christiansen blevet ramt af grådighed?

Spørgsmålet spøger efter, at Rigsrevisionen for nylig svingede krabasken over LD-toppen for at have truffet en række beslutninger, som i deres optik ikke har været hensigtsmæssigt for LD’s medlemmer.

Det skyldes den specielle selskabsform, som administrerende direktør Jeppe Christiansen var med til at gennemføre i 2004, da loven om LD blev ændret.

LD var frem til 2004 en afviklingsforretning, men med den nye lov fik opsparerne mulighed for at flytte deres penge til en anden pensionsordning, og LD fik samtidig mulighed for at forvalte midler for andre formueforvaltere.

Derfor dannede LD Fondsmæglerselskabet af 2004, FMS 04, der yder investeringsrådgivning til LD og andre kunder.

Konstruktionen har givet Jeppe Christiansen den kritiserede dobbeltrolle, hvor han både skal sikre lønmodtagernes penge og samtidig stå i spidsen for og være medejer af et selskab, der bl.a. lever af at forvalte lønmodtagernes penge.

Sagen har fået politikere fra både højre og venstre side i folketingssalen til at kræve mere opsyn med LD, der på vegne af en million medlemmer forvalter en formue på knap 60 mia. kr. Der er blevet spurgt om, hvorvidt inhabilitet er blevet et fremmedord i LD. Og direktionen i LD er sågar blevet kaldet grisk.

Samtidig har Jyllands-Posten skrevet, at Jeppe Christiansen har udsigt til en milliongevinst, når det omstridte Fondsmæglerselskabet FMS 04 bliver børsnoteret, hvilket ifølge LD’s plan skal ske i 2012.

FMS 04 er det selskab, der administrerer lønmodtagernes store formue plus 9 mia. kr., som kommer fra andre kunder.

Selv har Jeppe Christiansen investeret 7 mio. kr. i selskabet. Derudover har vicedirektør Dorrit Vanglo og medarbejdere også investeret i fondsmæglerselskabet.

Kasketterne: Selv om LD bliver kritiseret af Rigsrevisionen, sætter den ingen spørgsmålstegn ved de resultater, som LD-direktør, Jeppe Christiansen, leverer.

LD’s økonomiske resultater har været tilfredsstillende, hedder det, og LD’s afkast er bedre end gennemsnittets, mens omkostninger til kontoadministration er mindre end andre kapitalforvalteres.

Men hvad siger manden, der siden midtfirserne har sat fede fingeraftryk på det imageskifte, som LD har gennemlevet - fra de røde lakajer med de røde penge til rollen som den seriøse investor. Revseren som blev kendt for sin ofte skarpe tunge, når han gik i infight.

Er der ikke indbygget smæk, når tvangsopsparede midler giver anledning til, at nogle tjener på det?

”Når man forvalter lønmodtagernes midler, som stammer fra statsindefrysning, så har det en særlig bevågenhed. Det er jeg meget bevidst om.”

”Jeg må konstatere, at vi har været for dårlige til at forklare os. Det må vi blive bedre til. Vi har da også i forbindelse med Rigsrevisionens kritik lagt fakta-ark på vores hjemmeside, og vi gør meget ud af åbenhed i vores årsberetningen. Her er der også gjort rede for vores lønforhold.”

Er du havnet i en dobbeltrolle?

”Jeg har ikke en dobbeltrolle. Jeg er dobbelt ansat Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der stiller en række spørgsmål om, hvordan det hænger sammen. Måske fordi vi ikke har været gode nok til at forklare strukturen, som efter vores opfattelse er meget logisk.”

Jeppe Christiansen mener, at hans dobbeltansættelse - det særlige forhold, at han som direktør både er ansat i LD og Fondsmæglerselskabet FMS O4, er en fordel:

”De mål jeg har, er de samme mål som tilgodeser LD’s interesser. LD ejer jo majoriteten i fondsmæglerselskabet. Det betyder, at der en parallelitet. Og det er til fordel for LD’s medlemmer. Går det godt for fondsmæglerselskabet, så får hovedaktionæren i LD den største gevinst.”

Og påpeger han, Finanstilsynet har også godkendt hans dobbeltansættelse.

Samtidig mener Jeppe Christiansen, at det er positivt, at mange medarbejdere og direktøren er investorer.

”Det er det bedste signal, man kan sende, når man starter en ny aktivitet, der er forbundet med risiko.”

Derudover er det i Jeppe Christiansen optik, attraktivt for medarbejdere at få mulighed for at investere i det selskab, de arbejder i. Det er vigtigt, hvis man ”vil fastholde en kompetent organisation og tiltrække dygtige medarbejdere.”

”Jeg har og LD har i årevis sagt til de virksomheder, vi investerer i, at vi synes, at ledelsen og medarbejderne skulle investere på samme vilkår som os. Vi har altid været glade for virksomheder, som vil skabe noget nyt. Det har vi doseret. Nu tager vi den samme medicin, som vi selv har prædiket.”

“Hvis vi nu lænede os tilbage og sagde: ’Vi er lønmodtagere, og vi vil ikke tage den samme risiko, når det vedrører os selv.’ Det ville se lidt mærkeligt ud. Vi vil gerne leve efter det, som vi siger til andre. Vores aktieordning er en fastholdelsesordning, der skaber engagement og iværksætterdrive.”

”Jeg er stolt af, at chefer og medarbejdere har investeret næsten 25 mio. kr. i en ny virksomhed på præcis samme måde som LD har. Det synes jeg ikke er odiøst.”

Hvem skal score kassen?

”I fondsmæglerselskabet, som LD kontrollerer, gør vi alt for at skabe et godt afkast. Jeg ville ikke have sagt ja til jobbet, hvis der havde været en konflikt mellem fondsmæglerselskabet og LD. Den del er meget enkelt og lige ud af landevejen.”

Kapitalisten: Jeppe Christiansen blev udråbt som Flemming Skov Jensens naturlige arvtager, indtil han i 1998 valgte at skifte fra LD til en af kapitalens absolutte magtbastioner, Danske Capital.

Eksternt blev det kaldt “højst overraskende”, mens det internt i LD blev betegnet som “en bombe”.

Som LD-direktør var Jeppe Christiansen dengang kendt som en af de hårdeste kritikere, når investorernes interesser blev trådt under fode, og han var for år siden ganske barsk i sin kritik af A.P. Møller-gruppens særstilling på fondsbørsen. Topdanmark har han også været i clinch med.

Mange erhvervsledere blev irriterede over Jeppe Christiansens videbegær, men han var altid godt forberedt som en kritisk gæst på selskabernes generalforsamlinger.

Første gang, han slog til for alvor, var, da han trak fondens penge ud af Nordisk Fjer i protest mod manglende informationer. Han reddede den gang LD fra et kæmpemæssigt tab.

I 2004 vendte Jeppe Christiansen tilbage til LD som administrerende direktør efter Flemming Skov Jensen, og han skulle atter varetage den lille mands opsparing.

Er du blevet en større kapitalist af at have været i Danske Bank?

”Det er mange år siden, at jeg sagde, vi lever af at være kapitalister. Det gælder om at tjene penge, fordi vi lever af at få afkast til vores medlemmer. I gamle dage var det et dogme, at hvis man bevarede arbejdspladser, så tabte man penge, og hvis man var etisk, så tabte man penge. Det har vist sig, at du ikke kan skabe arbejdspladser, hvis du ikke tjener penge og opfører dig ordentligt.”

Hvordan er det selv at blive revset, og at være havnet i modvind?

”Jeg er gammel maratonløber. Undervejs kan det godt være hårdt, men det er naturligt, at der bliver stillet spørgsmål. Man bliver klogere og stærkere af det. Og det hører også med, når vi nu har en kommerciel virksomhed og konkurrerer i markedet. Vi bliver målt på en anden måde og er mere udsatte, end da LD alene var en lukket fond. Det betyder, at årvågenhed af os bliver anderledes og blikket bliver mere kritisk.”

Ville det være lige så attraktivt at være her, hvis du ikke fik bonus og ikke havde mulighed for at investere?

”Det mest attraktive for mig er at være med. Vågne hver morgen og synes, at det er superspændende at gå på arbejde. Selvfølgelig betyder det også noget, at man har en konkurrencedygtig og fornuftig løn.”

Giver det her dig buler i dit renomme?

”Nej, det synes jeg ikke. Jeg er et meget fagligt menneske, der går op i det, jeg beskæftiger mig med. Det vil jeg også gøre i fremtiden. Det har jeg gjort hele tiden.”

Hvis du i bedste fald får 60 mio. kr. ud af din investering, som Jyllands-Posten skønner, der er mulighed for, vil du så smile hele vejen hen til banken?

”Så ville jeg i 2012 starte med at sige, at jeg investerede syv mio. kr. Og så vil jeg glæde mig over, at LD har tjent en masse penge. Men nu tror jeg ikke, at det ligger lige om hjørnet. Spørgsmålet er hypotetisk og ville i øvrigt kræve, at jeg investerede 3-4 mio. kr. mere. ”

Er du blevet grådig?

”Jeg er bestemt ikke grådig.”

FAKTA:
4,7 mio. kr.
Det tjente LD's topchef i løn og bonus sidste år.

Revseren:
Jeppe Christiansen efterfulgte Flemming Skov Jensen som administrerende direktør i LD i 2004.

LD’s historie

Pengekassen: Lønmodtagernes Dyrtidsfond er Danmarks næststørste lønmodtagerpengekasse. Fonden blev skabt i 1977, da fastansatte lønmodtagere i løbet af tre år blev tvunget til at indbetale i alt 4.368 kr. til LD. Indbetalinger er i dag vokset til en samlet formue på knap 60 mia. kr. Opsparerne kan få deres penge - med renters rente – udbetalt, når de fylder 60 år. LD investerer bredt i bl.a. aktier, obligationer, via kapitalfonde og har selv ejerandele i virksomheder.

Lovændringen: Loven om LD blev ændret i 2004, så medlemmerne fik mulighed for at flytte deres LD-opsparing til en anden pensionsordning og hermed gav banker og pensionsselskaber anledning til at konkurrere om at tiltrække LD-midlerne. Samtidig gjorde lovændringen det muligt for LD at forvalte mid­ler for andre formueforvaltere. Derfor dannede LD Fondsmæg­lerselskabet af 2004, FMS04, der yder investeringsrådgivning til LD og andre kunder.

Rigsrevisionens kritik

Kritikken i LD-sagen kan deles op i to hovedpunkter:

1. LD-bestyrelsen har accepteret at sælge aktier i virksomheder fra LD til kapitalfonden LD Equity. Senere har LD og LD Equity opnået store gevinster ved et videresalg af virksomhederne. Jeppe Christiansen og flere andre medlemmer af LD-ledelsen kan have interesse i, at LD Equity opnår store gevinster. LD-ledelsen får nemlig bonus efter, hvordan det går i kapitalfonden. Rigsrevisionen mener, at LD-bestyrelsen skulle have sikret, at hele gevinsten ved et videresalg tilfaldt LD’s medlemmer.

2. Bestyrelsen har ladet direktionen, som kunne få privatøkonomiske fordele af et medejerskab af en kapitalfond, deltage i etablering af kapitalfondens konstruktion.

Læs hele afgørelsen på www.ld.dk og www.rigsrevisionen.dk

Dengang Jeppe Christiansen svingede krabasken

”Det er problematisk for os, at der er så lidt åbenhed om omkring A.P. Møller virksomhedernes regnskaber. Det skaber tvivl om kursdannelsen på fondsbørsen... Et regnskab som det, Dampskibsselskabet i dag har afleveret, ville aldrig blive accepteret på f.eks. børsen i New York”
Dampskibsselskabet af 1912, generalforsamling i 1991.

”Det er mærkeligt, at man fejler hele tiden. Har vi den rigtige ledelsesstruktur. Har vi de rigtige mennesker?”
Topdanmark, generalforsamling i 1992.

”Det lader ikke til at der er nogen strategi for virksomheden. Det ser jeg som et af hovedproblemerne. Bestyrelsen og direktionen kunne måske også overveje om de ikke har brug for ny inspiration og nye kræfter udefra”
Thrige-Thitan, generalforsamling i 1991.

Læs flere artikler i Berlingske Nyhedsmagasin eller som gratis e-magasin