21. maj 2010, 06:00 – opdateret 21. maj 2010, 06:01

Som forskningsbaseret, innovativt og videnstungt selskab er Lundbeck et eksempel på den type virksomhed, som mange politikere og beslutningstagere ser som forudsætningen for vores velfærdssamfund.

Der er bred enighed om, at det er afgørende for Danmark at have – og løbende få flere - videntunge virksomheder, som kan sikre beskæftigelse og eksport ved at konkurrere på viden og innovation. Kun sådan kan vi som samfund sikre vores internationale konkurrencekraft og derved den fortsatte finansiering af vort velfærdssamfund.

Nødvendigheden af at være teknologisk førende mærker vi som virksomhed hver eneste dag, når vi møder vores konkurrenter på verdens markeder. Derfor investerer vi massivt – i 2009 3,2 mia. kr., svarende til 23 procent af omsætningen – i forskning og udvikling af nye lægemidler. Nøjagtig som andre danske virksomheder investerer store beløb i at frembringe og udnytte ny viden for at stå bedst muligt i konkurrencen.

Uheldig politik: Trods erhvervslivets milliardinvesteringer kan vi i virksomhederne ikke alene løse den store opgave, det er at generere tilstrækkelige mængder ny viden til at sikre Danmarks konkurrenceevne.

Derfor har vi brug for et stærkt offentligt forskningssystem. De offentlige forskningsinstitutioner, ikke mindst universiteterne, skal levere forskning i topklasse, hvis dansk erhvervsliv skal være konkurrencedygtigt i international sammenhæng.

Desværre har manglende forståelse for forskningens natur betydet en uheldig forskningspolitik de seneste år med fokus på kortsigtede gevinster. Derfor udnytter vi ikke vores potentiale som førende forskningsnation, og det kan vise sig skæbnesvangert i konkurrencen med en omverden – ikke mindst de asiatiske økonomier – som kommer susende og truer med at køre os agterud.

Helt ny tilgang: Derfor er det nødvendigt med en helt ny tilgang til dansk forskning fra politisk hold for at sikre en gennemgribende ændring af den måde, det offentlige forskningssystem i dag er organiseret på. Nedenfor gives tre eksempler, hvor ændringer bør foretages hurtigst muligt.

Forskningsstøtten gives i dag ofte efter samme princip som en smørrebrødsjomfru, der kun har leverpostej nok til en enkelt skive rugbrød, men alligevel smører fire: Laget bliver så tyndt, at ingen kan smage leverpostejen, og så kan det jo være det samme.

På lignende vis støttes projekter ofte kun i kort tid, men kvalitetsforskning tager lang tid, så hvis bevillingerne skal gøre en forskel, kræves store ressourcer over lang tid.

Endelig er det nødvendigt med en grundigere prioritering af de offentlige forskningsmidler, også dem fra ressortministerierne, for at sikre støtte til den gode forskning. Der må udvælges projekter, som så til gengæld kan få den tid og de ressourcer, som forskning i verdensklasse kræver. Der skal så være en grundig evaluering før, under og efter projekterne

Disse er blot få af de ændringer, der bør foretages i det offentlige forskningssystem, hvis det skal kunne understøtte os i virksomhederne i vores arbejde for at fastholde vores – og dermed Danmarks – konkurrenceevne fremover. n