11. maj 2008, 15:00 – opdateret 15. maj 2012, 06:09

Klokken otte om morgenen træder hun ind ad døren til FTF. Omkring klokken 16.30-17 forlader hun igen arbejdet med tasken er fuld af læsestof. Ingen tvivl om, at formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, har et krævende job og en lang arbejdsdag. Men alligevel lokkede det, da hun for fire år siden blev opfordret til at stille op til formandsposten for FTF - Hovedorganisationen for 450.000 offentlige og private ansatte. Bente Sorgenfrey er ikke bare en ildsjæl, hun tænder også på magt og indflydelse:

”Jeg synes, det er sjovt at være med til at påvirke. Mit personlige mål er at have et spændende og udviklende arbejde, hvor jeg synes, jeg gør en forskel.”

Ægtefællen Torkil Sørensen, der er journalist i Nordisk Råd, har aldrig været i tvivl om, at hustruen Bente Sorgenfrey skulle have mulighed for at forfølge sine mål. Da hun i 1994 blev formand for BUPL, var det med hans fulde opbakning:

”Jeg har altid sagt, at hun skulle tage de udfordringer, der bød sig. Også selv om jeg tidligt indså, at det så ikke var mig, der skulle ud og have et krævende job. Det var ok med mig. Jeg havde det fint, hvor jeg var.”

Bente Sorgenfrey:

”Vi har altid givet hinanden plads. Torkil har rejst meget i sit job. Og hverken han eller jeg har nogensinde vist sure miner, hvis vi synes den anden i en periode var vel rigeligt fokuseret på jobbet. Heller ikke da børnene var små. Vi har selvfølgelig haft bøvlede dage ligesom alle andre, men jeg tror, vi har tænkt, at det er sådan, vi har valgt det, og så må vi få det til at hænge sammen. Vi har i hvert fald fået nogle velfungerende børn.”

Arbejdet har en pris:

Bente Sorgenfrey arbejder cirka 50 timer om og lidt til. Hjemme læser hun mails og forbereder sig til den kommende dag. Hun synes ikke, en leder skal sidde på sin pind i mange timer. Det signalerer, at medarbejderne skal arbejde lige så meget.

Selvfølgelig har lange arbejdstider og et krævende lederjob en pris. De var skilt i et år, men fandt sammen igen og blev gift for anden gang.

”Der er ingen tvivl om, at det skyldtes, at vi ikke havde tid nok til hinanden. Vi prioriterede det ikke. Alting gik op i børn og arbejde. Til sidst gled vi fra hinanden.
Det er nok en pris, mange betaler. De fleste finder nok sammen igen,” siger Bente
Sorgenfrey. Derfor råder hun andre kvinder til: ”Husk at prioritere hinanden.”

Venner betaler også en pris ifølge parret. Fritiden bliver helst fritiden på deres børnene og det foreløbige ene barnebarn. Bente Sorgenfrey har også for mange år siden opgivet at gå til noget på bestemte tidspunkter:

”Jeg har betalt mange penge til fitness-centre, jeg aldrig nåede hen i.” I dag bliver
det kun til lidt løb og nogle spadsereture.

Til gengæld har hendes mand nu, hvor børnene er blevet store, fået mere tid til sig selv og er ved at lægge sidste hånd på sit historiespeciale på Københavns Universitet.

De har aldrig været gode til skemaer, til planlægning, til at købe stort ind eller hyre
rengøringshjælp.

”Vi har bare fordelt opgaverne og gjort det, der skulle gøres. Jeg synes, at det har
været herligt på tæt hold at se børnene vokse op,” siger Torkil Sørensen.

Bente Sorgenfrey spekulerer over, om hun nu også har haft – og har – tid nok til sine børn.

”Jeg har altid været tryg, fordi jeg vidste, at de havde en far, der også var der. Lige nu spekulerer jeg på, hvordan vi skal få tid til børnebørn. Det vil vi have, så det må vi organisere os ud af.”

Ud over at Bente Sorgenfrey har haft en ægtefælle, der har været villig til at træde lidt tilbage og tage sin del af det hjemlige, har hun en sjælden evne til at slappe af og ikke blive stresset:

”Alle lederjob er fyldt med konflikter og stillingtagen i vanskelige sager og situationer. Det skal man kunne lide. Ligesom man skal være i stand til at koble fra. Ellers holder det ikke.”

Hun kan sagtens se sig selv i samme job om fem år. Det kræver selvfølgelig, at dem, der vælger hende, er enige.