Del : SMS
Berlingske Business

Verdensmester i innovation og kontrol

uip9
Foto:

To år i træk er Omada på Østerbro kåret af Microsoft som verdens bedste partner i styring af adgang til it-systemer. Nu er ejerlederen nomineret som årets bedste ejerleder.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det er få virksomheder, som kan klare sine forretninger uden at bruge it.

Men for at få værdien ud af de mange it-systemer skal medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere have den rette adgang hurtigt, både når de tiltræder, skifter afdeling og ikke mindst, når de fratræder et job. Og det er ikke kun et spørgsmål om effektivitet. Det handler også om at have høj sikkerhed og efterleve stigende revisionskrav.

Det er her, ejerleder Morten Boel Sigurdssons virksomhed Omada har set et »hul« på markedet for »rollebaseret tilgang til it-systemer og styring af arbejdsprocesser på tværs af afdelinger« i de store koncerner, som ofte bruger SAP-løsninger i hovedkvarteret.

Ude i afdelingerne bruger virksomhederne Microsoft. Både Office og softwaren SharePoint. Omadas løsninger spiller tæt sammen med disse systemer og effektiviserer arbejdsprocesserne i virksomhederne, når medarbejderne fra deres egen computer skal have sikker adgang til informationerne i de centrale SAP-systemer og andre systemer.

Det er vigtigt, at det foregår på betryggende vis, så personer – høj som lav – kan få adgang til de informationer, som de har rettigheder til at se. Hverken mere eller mindre.

- Vores teknologi åbner også mulighed for, at kunderne kan bygge deres egne processer. Med vores løsning kan kunderne relativt let kombinere egne arbejdsgange og overholde branchestandarder, der sikrer informationerne, uden at det omkostningsmæssigt løber af sporet. Det er her, vi har vist vores berettigelse, siger Morten Boel Sigurdsson.

Omada har i dag knap 90 ansatte, hvoraf mange tilpasser løsningerne til kundespecifikke behov. Så Omada sælger både softwarelicenser og konsulenttimer.

Gennembruddet

Virksomheden fik sit gennembrud i 2006, da den i konkurrence med internationale softwarehuse vandt en ordre til bilgiganten BMW. Dengang havde BMW flere end 300.000 ansatte, som skulle have adgang til it-systemerne i virksomheden. Det handler om at kunne automatisere uden, at det bliver for bøvlet for den enkelte, og uden at it-afdelingen drukner i administration ved at opretholde sikkerheden.

Omada har udviklet løsningen Omada Identity Manager. Andre kunder er medicinalkoncernen Bayer, og på de hjemlige breddegrader er Mærsk, Dansk Supermarked og Ecco også kunder. Alle koncerner med internationale forretninger.

- Jeg har altid betragtet teknologien som underordnet i forhold til forretningen. It hjælper ikke kunderne, hvis de ikke får en bedre forretning. Derfor er det dejligt, når ledere i store koncerner fortæller mig, at vores softwareløsning virkelig har ryddet problemer af vejen i deres forretning, og når jeg samtidig har en oplevelse af, at de som ledere er visionære mennesker, siger Morten Boel Sigurdsson.

Han har det ikke fra fremmede. Hans farfar var innovativ iværksætter, hvis de ord fandtes dengang. Hans far var også ingeniør med næse for forretning, og de to år familien var udstationeret i Afrika, da Morten Boel Sigurdsson selv var fem år, gav ham smag for verden. Den tog han med, da han sammen med broderen Thomas Boel Sigurdsson og udviklingsmanden Morten Mygind stiftede Omada i 2000. Virksomheden var født innovativ. I den første forretningsplan identificerede iværksætterne de problemer, som store koncerner ville få med procedurer med projektstyring og samarbejde.

Selv fra SAP

Det er ikke tilfældigt, at det er SAP-kunderne, der er målgruppen hos Omada. Morten Boel Sigurdsson har selv haft en karriere hos det tyske softwarefirma, hvor han var med til at opbygge en konsulentafdeling, inden han valgte at stifte egen virksomhed.

I mødelokalet på Østerbrogade er væggen tapet-seret med hædersbevisninger. Virksomheden har i sin korte levetid nået international berømmelse inden for sit felt. To år i træk har selveste Microsoft udnævnt Omada som verdens bedste international Microsoft Partner i kategorien »Security Solutions, Identity & Secure Access«.

De har vundet mesterskaber på stribe inden for innovation. At installere de store koncernsystemer risikerer at løbe af sporet, hvis ikke teknologien automatiserer nogle af processerne, og bagefter, når systemerne går i drift, er der igen behov for at automatisere adgangen til systemerne.

- I øjeblikket oplever vi, at virksomheder knytter underleverandører og samarbejdspartnere tættere til sig. Det skal naturligvis ske ved, at it-systemerne varetager en hel del af de processer med bestillinger, ordrebekræftelser, leveringer og betalinger. Men det betyder, at ansatte i andre virksomheder skal have adgang til it-systemerne i din egen virksomhed. Og det kræver igen, at du meget præcist ved, hvor langt ind de må komme, og du bagefter også kan kontrollere, at de ikke er kommet ind på steder, hvor de ikke skal. Det ser jeg som et vækstmarked for Omada, siger Morten Boel Sigurdsson.


Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere