Del : SMS
Berlingske Business

Valget om verdensøkonomien

Valget om verdensøkonomien - 1
Obama eller McCain? Valget vil påvirke hele verden. Foto: Brian Snyder/Reuters

Hvordan kommer den næste amerikanske præsident - McCain eller Obama - til at påvirke det internationale erhvervsklima og de danske virksomheder?

Artiklen fortsætter under annoncen
Da Kelly Pollina sidst fyldte bilen op, var prisen 4,35 dollar per gallon. Nu holder hun igen på benzintanken på Manhattans 10. avenue. Det er onsdag eftermiddag, og prisen er steget til 4,73.

”Tænk, det er sket på mindre end en uge – mindre end en uge,” siger hun opgivende og skynder sig at slukke motoren.

26-årige Kelly kører stadig i bil til arbejde, fordi hendes arbejdsgiver, et it-firma, refunderer det meste af udgiften. Men privat er det slut med turene på landevejen.

”Jeg kører kun, hvis vi skal flere ud sammen og kan dele benzinen. Jeg har familie nordpå, men det er slut med at tage bilen for at besøge dem. Det er virkelig blevet slemt, og jeg kan ikke se andet, end at det bliver endnu værre fremover.”

Kelly er slet ikke ene om at have mistet optimismen. På tværs af USA er forbrugernes tillid til fremtiden den laveste i årtier. Kreditkrise, prisfald på boligmarkedet og rekordhøje mad- og energipriser giver mange amerikanske husholdninger lavvande i kassen. Arbejdsløsheden stiger. Mange økonomer mener, at USA netop nu befinder sig i en recession. Og på den politiske scene har økonomien erstattet Irak-krigen som det pt. hedeste tema i valgkampen.

I Det Hvide Hus sidder en såkaldt lame duck, en præsident, som snart er fortid, og som de fleste vælgere for længst er holdt op med at tage notits af. Nu gælder det næste mand på posten.

Uanset hvem, de amerikanske vælgere tildeler den ære at sætte sig til rette i det ovale værelse som verdens mest magtfulde mand, så vil vedkommendes ord, handlinger og planer direkte og indirekte sprede sig som bølger ud over de økonomiske verdenshave – og enten som små skvulp eller velvoksne tsunamier påvirke hele klodens erhvervsklima.

Påvirker dansk erhvervsliv
USA er verdens eneste tilbageværende supermagt. Det eneste land med global rækkevidde.

Går det skidt i USA, kan det mærkes på andre kontinenter. I USA har bankerne tabt milliarder og fyret tusinder af medarbejdere som følge af kreditkrisen. I april ramte bølgerne danske Bankinvest, der sagde farvel til 21 ansatte. Britiske Northern Rock bukkede helt under, og de fleste danske finansaktier er billigere end længe.

Den amerikanske forbruger har i årtier været en af de vigtigste motorer for vækst verden over. Ifølge Udenrigsministeriet er USA det tredje største danske eksportmarked og aftager 9 procent af Danmarks samlede eksport. Det er især industrimaskiner og motorer samt medicinske og farmaceutiske produkter, som danskerne sender over Atlanten.

Holder amerikanerne op med at bruge penge, så smitter det altså af på Danmark, men også på mange af de andre økonomier, som Danmark eksporterer til. Så USA’s økonomi er – direkte eller indirekte – en faktor, der vedkommer de allerfleste virksomheder.

Nu runger valgtrommerne i det fjerne. Meget kan ske inden valgdagen 4. november. Mange løfter kan blive udstedt og trukket tilbage igen. Gør det en forskel, om det bliver demokraten Barack Obama eller republikaneren John McCain, der får lov at svinge taktstokken i økonomien?

Meget er stadig uklart og abstrakt. Naturligvis, fristes man til at sige. Kandidaterne er som politikere er flest. De har travlt med at udstede løfter, men mindre travlt med at forklare, hvordan de vil betale for dem. Den seneste uges tid har både McCain og Obama imidlertid talt og talt om økonomien. Og er der noget, de er enige om, så er det uenighed på netop det punkt.

McCain forsøger at tegne et billede af Obama som en gammeldags tax-and-spend- kandidat i stil med Jimmy Carter. Mens Obama giver igen ved at kalde McCains program for ”en tredje periode med George Bush”.

Sorterer man de værste polemiske angreb fra, så begynder der dog at tone et billede frem af, hvad kandidaterne står for på de specifikke, politiske områder, der har størst betydning for danske virksomheder.

Økonomerne byder ind
Berlingske Nyhedsmagasin har bedt en række fremtrædende økonomer fra Danske Bank, Nordea, Handelsbanken, CBS og Deutsche Bank om at give deres bud på, hvilke politiske områder i amerikansk politik, der har den største effekt – direkte og indirekte – på danske virksomheder.

De peger samstemmende på finans- og skattepolitikken, kandidaternes initiativer inden for frihandel, samt bevægelser inden for klima og energi som de vigtigste pejlemærker. Dog kan indenrigspolitikken heller ikke uden videre afskrives som irrelevant. Her følger økonomernes bud på de vigtigste dagsordner:

Skat og finans: Den økonomiske politik – det være sig skattepolitik eller offentlig udgiftspolitik – har i særlig grad betydning for virksomheder med et stort eksportmarked i USA. Netop disse virksomheder har god grund til at spidse ører i øjeblikket. Skattelettelser står nemlig højt på de to kandidaters agenda i forsøget på at vinde den store gruppe vælgere, der vakler mellem højre og venstre. Præsident Bushs hidtidige skattepakke udløber og skal fornyes. Selv om det naturligvis er vigtigst for vælgerne, er det slet ikke uvæsentligt for danske virksomheder.

”Det er klart, at skattelettelser vil give amerikanerne flere penge til forbrug og dermed lette afsætningen af varer,” siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Begge kandidaters valgprogram byder på lettelser og dermed flere penge på forbrugernes slunkne bankkonti. McCain retter dog flere af sine løfter mod erhvervslivet og de mest velhavende. Obama går efter arbejderklassen, de ældre og de fattige.

McCain vil give middelklassefamilien besparelser på 2.700 dollars pr. år. Finansieringen skal komme ved et opgør med det, han kalder regeringens spild af penge på vildtvoksende offentlige projekter, som alligevel ikke virker. Obama vil til gengæld finansiere sine skattelettelser, der skal gå til ”95 procent af befolkningen” ved at beskatte de rigeste tre procent af amerikanerne.

Om flere dollars i amerikanernes lommer vil smitte gunstigt af på de danske virksomheder, afhænger dog i høj grad af, hvorvidt markedet tror på finansieringen af skattelettelserne, vurderer cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank.

”Det afhænger meget af, hvordan man får det strikket sammen. I øjeblikket er markedet præget af den stigende frygt for inflation, og hvis markedet frygter, at skattelettelserne kan få renten til at stige, så kan skattelettelserne reelt ende med at have meget lille betydning,” siger Steen Bocian.

Finansielle spændetrøjer: Inflationen kan blive en faktor, men også væksten er under hårdt pres i USA. Muligvis er den direkte negativ netop nu. Den vigtigste årsag er kreditkrisen og de såkaldte subprime-lån, der blev reguleret for lidt og delt alt for rundhåndet ud. Mange finansvirksomheder frygter for tiden, at den næste præsident vil indføre ny regulering og dermed iføre finansvirksomhederne unødigt stramme spændetrøjer. Det kan betyde sværere lånemuligheder for amerikanerne og dermed hæmme væksten.

”Begge kandidater, McCain i lidt mindre grad, har bebudet stramninger i reguleringen af det finansielle system, hvilket i mange tilfælde vil dæmpe bankernes udlånsaktivitet både til forbrugere og virksomheder. Det vil være negativt for den finansielle sektor og væksten i USA,” siger Torsten Sløk, direktør i Deutsche Banks økonomiske afdeling i New York.

Krig og sikkerhed: En faktor, som med stor sikkerhed vil få betydning, er spørgsmålet om den næste præsidents holdning til sikkerhed og udenrigspolitik. Hans ageren ved fronten, så at sige.

”Især flere uroligheder i Mellemøsten vil betyde en forhøjelse af olieprisen,” siger Helge Pedersen fra Nordea.

Netop spørgsmålet om udenrigspolitikken har været et stridspunkt mellem de to kandidater. Obama forsøger at udstille McCain som en fortaler for nye væbnede konflikter, hvorfor McCain har taget skarp afstand fra Bush-regeringens linje.

”Men faktisk har McCain i den senere tid ikke lagt så megen afstand til Bush, som man tidligere så. Han anser det åbenbart for vigtigere i øjeblikket at sikre den konservative base, end at appellere til uafhængige vælgere,” siger USA-iagttager Niels Bjerre-Poulsen fra Copenhagen Business School.

Obama derimod vil forsøge sig med diplomati af den type, han kalder ”tough diplomacy”, men beskyldes for at ville være for blød over for ærkefjender som Irans Ahmadinejad.

Frihandel: Handels-restriktioner er også på listen over de områder, som økonomerne anbefaler de danske virksomheder at holde øje med. 1990’ernes amerikanske åbenhed over for øget frihandel – eksempelvis med NAFTA-aftalen fra 1994, der gør Canada, USA og Mexico til et frihandelsområde – er blevet skarpt kritiseret af den demokratisk dominerede kongres de senere år.

NAFTA-aftalen er heller ikke populær blandt arbejderne i Michigans bilindustri, som frygter, at deres jobs vil blive udflaget til lavtlønslande som Mexico.

Barack Obama har flere gange lovet hjælp til netop denne gruppe, og tolkningen af hans udtalelser har ført til anklager om, at han er direkte protektionistisk. Naturligvis ikke et ordvalg, Obama selv benytter, men faktum er, at han vil stille flere krav til virksomheder, der eksporterer til USA. Kravene handler om, at enhver vare, der krydser den amerikanske føderations grænser, skal være produceret med klare standarder for arbejdsvilkår, miljø og sikkerhed.

Selv om det umiddelbart kan lyde positivt i ørerne på danske erhvervsledere, der typisk selv er vant til at leve op til høje krav, så kan det alligevel ende med at få negativ betydning, fortæller Helge Pedersen fra Nordea.

”Danske virksomheder, der har lagt produktionen i Kina, risikerer at få sværere ved at få adgang til det amerikanske marked,” siger cheføkonomen.

John McCain er modsat Barack Obama stadig fortaler for frihandelsaftalerne. Han støtter ikke kun NAFTA-aftalen, men også frihandel med lande som Vietnam, Kina og en række ulande.

Klima: Enigheden mellem de to kandidater er noget større, når det gælder klimatruslen og den øgede CO2-udledning. Her taler begge kandidater om at tage affære og reducere udslippet.

John McCain sigter f.eks. mod at nedbringe CO2-udledningen i 2050 til 60 procent af niveauet i 1990. Obama går lidt videre med et forslag om 80 procent. Uanset løftets størrelse tolkes det af flere danske økonomer positivt for danske virksomheder.

”På det energipolitiske område står Danmark med en meget vigtig brik, blandt andet på grund af de stærke kompetencer inden for vindenergi,” siger Jes Asmussen, der dog også peger på danske virksomheders kompetencer inden for udviklingen af biobrændsel.

Men klimaløfterne vil ikke kun have en positiv effekt på regnskaberne hos de virksomheder, der producerer grøn energi. Øget amerikansk regulering vil give en positiv effekt over en bred kam, vurderer professor Jan Rose Skaksen fra Økonomisk Institut fra CBS.

”Øget regulering koster noget for de virksomheder, der reguleres. Det vil derfor være vigtigt for danske virksomheders konkurrenceevne, at en øget regulering på klimaområdet omfatter så mange udenlandske konkurrenter som muligt,” siger Jan Rose Skaksen.

Det ukontrollable: Klima og CO2-udslip hænger uløseligt sammen med energipolitik – og på den måde når vi hele vejen tilbage til Kelly Pollina og benzinprisen på Manhattans 10. avenue.

For det muligvis allervigtigste forbehold, når man forsøger at vurdere de to kandidaters valgløfter og konsekvenserne for dansk erhvervsliv, er alle de faktorer, som ingen af kandidaterne kan styre – magtfuldt embede eller ej.

Olieprisens himmelflugt de seneste måneder, eksempelvis. De fleste økonomer og iagttagere regner med, at både energi- og fødevarepriser vil ligge stabilt højt i den overskuelige fremtid.

Den amerikanske centralbank, The Fed, overvåger nøje, om olie- og madpriserne begynder at smitte af på priserne på andre varer. Hvis lønmodtagerne for alvor føler sig klemt og kræver mere i løn, må virksomhederne hæve priserne, og så er 1970’ernes skadelige inflationsspiral en realitet.

I en tid, hvor væksten samtidig er svag, kan det blive umådeligt svært for The Fed at finde den rette kur. Skal centralbanken hæve renten for at kæmpe mod inflationen? Eller sænke renten i et forsøg på at stimulere væksten?

”Det er en meget svær balancegang for Fed. Lav vækst eller høj inflation er som et valg mellem pest eller kolera,” som Torsten Sløk hos Deutsche Bank i New York formulerer det.

Faktoren tid må også med ind i regnestykket. Vil det lykkes at fyre hurtigt op under væksten igen – og dermed undgå en langvarig recession? Også dette forhold kan få afgørende betydning for begge kandidaters politik, hvis de skulle løbe af med sejren i november. I USA er økonomerne dybt uenige om, hvor lang tid det vil tage at overvinde konsekvenserne af kreditkrisen.

Regnestykker venter: Verdens mest magtfulde mand, siger man, men det er reelt kun sandt, hvis præsidenten har flertallet med sig i kongressen på Capitol Hill i Washing-ton. Får han det? Og hvor stærkt bliver det? Foreløbig tyder meget på, at den demokratiske dominans i kongressen vil fortsætte, og at det således vil være en Barack Obama, der får størst handlefrihed. Men billedet kan ændre sig.

Også andre spørgsmål spiller ind: Hvilke folk udpeger han til guvernørposterne i Centralbanken? Rammer et nyt terrorangreb USA før eller måske lige efter valget? Kommer kandidaterne til at udstede alt for mange dyre løfter i de sidste ophedede kampagnedage? Kan nye markeder som Kina og Indien holde hele klodens vækst i gang, eller får vi en global recession i løbet af 2009?

Frem mod valget kan alle disse spørgsmål ændre fundamentalt på præsidentens vilkår og handlefrihed.

”Det kan godt være, at de to kandidater vil en masse ting, men deres nye forslag kan meget hurtigt blive domineret af den økonomiske cyklus. Eksempelvis vil en signifikant forværring af den nuværende boligkrise formentlig betyde, at vi får endnu flere redningspakker til husejerne. Eller sagt med andre ord, politikerne kommer ofte med nye ideer og løsninger, hvis den økonomiske situation forværres,” siger Torsten Sløk fra Deutsche Bank.

Flere analytikere i USA peger på, at kandidaterne end ikke er begyndt at tackle spørgsmålet om, hvordan de vil betale den enorme regning for Irak-krigen eller for en aldrende befolkning, der kommer til at kræve mere behandling og pleje og give færre hænder på arbejdsmarkedet.

Med andre ord er der en hel serie af ubekendte, som kan ende med at betyde meget mere end kandidaternes hensigter, løfter og nok så dygtige økonomiske rådgivere.

Tilbage på 10. avenue triller Nathan ind på tanken i sin firhjulstrækker. Tælleren når op på 73 dollars, før tanken er fuld. Nathan har ikke besluttet sig for hverken Obama eller McCain endnu. Han er en af de vigtige tvivlere, men han har ikke tænkt sig at lade hverken sur økonomi eller søde valgløfter afgøre valget for ham.

”Jeg tænker mest på, hvem der er den bedste person. Hvem der har personlige kvaliteter og en god karakter. Lige nu taler de stort set kun om økonomi, men jeg tror ikke, at nogen præsident kan gøre ret meget ved økonomien det næste par år – om vi så vælger en superpræsident, den mest perfekte ideelle person, så tror jeg ikke, han kan vende økonomien. Det kommer til at tage tid.”

Nathan hænger pumpen på plads, lukker dækslet og pakker kreditkortet væk igen. Nu er der nogle dage til det næste dyre besøg på tanken, og der er stadig godt fire måneder til at beslutte sig for den rette kandidat.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere