Det er irreterende, når man efter 7 genudsendelser stadig ikke kan sin Matador.
Jørgen Varnæs var ikke højesteretssagfører, men blot overretssagfører - alle vigtige sager overlades både af familierne Skjern og Varnæs til højesteretssagfører Øster i København. Dette faktum opsummerer hele pointen med karakteren Jørgen Varnæs i Matador.
Jørgen Varnæs var nok nydelig, charmerende og en damernes mand, men i øvrigt gik alt, hvad han rørte ved, i koks: hans politiske karriere, karrieren i Korsbæk Banks bestyrelse, hans praksis i København, hans karriere hos Mads Skjern - selv tørvene, han lader grave i mosen i Varpemark Huse, er fulde af vand. Jørgen Varnæs var en decideret underperformer og har derfor kun sin dekadence og glæde ved kvinder og alkohol til fælles med Jørn fra dilemmaet her. Sammenligningen med Jørgen Varnæs giver derfor ingen mening.

Ved blot at flytte ham til en anden funktion (#5) løser man ikke problemet, men flytter det blot et andet sted hen i virksomheden. Han vil formentlig ikke blive mindre udsvævende ved at stige i graderne, snarere tværtimod.

Reelt kan det enten løses ved #3 eller #4 afhængig af hvor presserende alvorligt den manglende tillid fra medarbejderne er. #3 = ulmende mistillid, som ikke truer hans lederskab......#4 = meget stor mistillid, som har gjort uoprettelig skade på hans lederskab.

En virksomhed, der ønsker at udvise et fornuftigt socialt engagement vælger at tilbyde professionel alkoholbehandling og bruger flere ressourcer, end almindeligt, på samtaler og støtte. En virksomhed bør se misbrug som et handicap og bør støtte medarbejderen til at komme ud af misbruget. Hvis medarbejderen fyres er der stor sandsynlighed for at vedkommende får et større eller andre misbrug samtidigt med, nu, at være arbejdsløs. Hvis virksomheden eller arbejdsgiveren tager hånd om medarbejderen opnås den største samfundsmæssige fordel.

Hvis manden leverer det han skal og mere til, så ville jeg snarere overveje, om resultaterne i de øvrige butikker kunne løftes ved en mere løs ledelsesstil, end at slå hårdt ned på den butikschef, der leverede de bedste resultater. Det næstbedste vil være intet at gøre. Det allerbedste vil være at undersøge, om de gode resultater reelt skyldes den løse ledelsesstil, eller om Jørn i virkeligheden er en superstjerne, der underperformer, fordi han har for let ved at nå sine resultater.
Jeg ville helt sikkert tage en snak med Jørn, men udgangspunktet ville ikke være hans mødetider, der jo vitterligt er helt ligegyldige. Udgangspunktet skulle være mulighederne for at hæve hans performance yderligere.
De svære samtaler ville blive med de øvrige butikchefer, der trods ædruelighed og mødedisciplin ikke leverer varen. Det vilde talent skal udvikles, den konforme talentløshed skal afvikles.

Mener ikke man kan indkalde butiks lederen til samtale på baggrund af medarbejdernes klage over ham, derimod mener jeg godt han kan irettesættes hvis han igen udebliver, uden at melde afbud, fra et møde med ejeren. Ejeren burde have grebet ind, da lederen udeblev fra det første møde.

Hvis han tjener mest

Den vigtigste egenskab ved ethvert menneske er da evnen til at feste og more sig. Hvor er vi ellers henne?

I enhver organisation, vil han være ødelæggende for arbejdsmoralen. Dur aldrig sammen med andre. Uhørt for en leder, der gerne skulle vise vejen for de øvrige. Forstår han ikke advarslen skal han ud! Der er masser af dygtige folk overalt, der kan deres kram og møder til tiden - og tænk måske kunne omsætningen øges! Negativ påvirkning for alle, der har en leder af den type!

Jeg ville nok vaelge en kombination af 3 og 5. Der eksisterer et problem i at de ansatte i hans butik ikke er tilfredse med ham som chef men han er samtidig chef for den mest successfulde butik.

Det skal helt sikkert diskuteres at der er et problem og eventuelle loesninger men samtidig maa hans erfaringer med butikken og den success han har opnaaet udnyttes i resten af kaeden til fordel for alle.

Hvad er problemet med Jørn? For mig virker han som et naturtalent. Hvis bundlinien er i orden eller bedre end de fleste, skal man nok indse at en chef med personlighed er bedre end en dresseret hund.

XVI