10 procent af alle udstationeringer globalt bliver afbrudt, og 60 procent angiver mistrivsel i familien som årsag.
10. september 2010, 06:00
To kridhvide bomuldshunde kommer susende ud i havestuen hos Jens Moberg. Silke og Chili hedder hundene.
"De eneste rigtige amerikanere i dette hus," siger Jens Moberg, der netop har forladt el-bilprojektet Better Place, og som i en årrække bestred topposter hos Microsoft, både herhjemme, i Sverige og i USA.
Hundene blev nemlig en slags plaster på såret, da familien for fem år siden flyttede til Microsofts hovedsæde i Redmond tæt på Seattle.
Jens Moberg er i dag ikke i tvivl om, familiens rolle i en udstationering er helt central:
"Mange undervurderer, at den største forandring ikke er for den, der flytter ud med jobbet, men for familien. Flytter man ud med jobbet, så lander man et sted, hvor man er forventet og forhåbentlig også ønsket. Man er en del af et netværk, man har et formål med at være der. Resten af familien kommer med uden at have et bestemt formål og uden at have et netværk. Alt skal bygges op fra bunden."
Udstationering lyder forjættende i manges ører. Høj indtægt, huslejen betalt, ungerne i international skole og bunker af spændende oplevelser i et nyt land. Familien bliver i bedste fald tømret sammen, og man udvikler sig som menneske. Og som leder betyder det værdifulde globale point på cv’et.
Men udstationeringsmedaljen har også sin bagside, der rummer både vildveje og i værste fald fiasko og hjemrejse, hvis man ikke har styr på, hvad man kaster sig ud i.
"I værste fald giver det ar på sjælen," siger interkulturel konsulent Lena Lauridsen, der sammen med Line Mørkbak har skrevet bogen "Verden kalder – Inspiration til en global hverdag".
"Mange vægrer sig mod at afbryde en udstationering. Det er dyrt at flytte hjem, papirarbejdet er stort og vanskeligt. Og rejser man hjem, før kontrakten er udløbet, siger man jo sit job op. Konen har ikke noget job, man har måske solgt sit hus. Derfor bider mange tænderne sammen og holder ud."
10 procent af alle udsendelser globalt bliver afbrudt, fremgår det af undersøgelsen Global Relocations Trends 2010.
60 procent angiver mistrivsel i familien som årsag.
Angsten for, at familien ikke kommer til at fungere, er også hovedårsagen til, at 83 procent takker nej til en udstationering, selv når virksomheden bekoster en rejse for hele familien, så de kan se, hvor de skal bo, inden de tager af sted.
Læs hele artiklen i Berlingske Nyhedsmagasins særnummer De Globale 10. september.
