10. september 2010, 06:00

Spørgsmålet virkede oplagt, da Berlingske Nyhedsmagasin for nylig var på reportagerejse i Kina. Vi befandt os på på Novo Nordisks nye fabrik i Tianjin sydøst for Beijing. Hvorfor ikke spørge en kinesisk medarbejder, hvordan det er at arbejde i en dansk virksomhed?

"Dansk virksomhed? Sådan ser jeg det ikke. Jeg arbejder i en global virksomhed med en global kultur," lød det fra den kvindelige ingeniør.

Senere stødte vi på en af de få danske chefer ved det store fabriksbyggeri. Han bedyrede også, at danskheden ikke havde den helt store betydning og betonede i stedet Novo-kulturen, som han kaldte "The Big Blue Magnet".

Det blå flag med Novo Nordisk-logoet betød altså mere end rød-hvide Dannebrog ude i verden. Helt bevidst:

"Vi lægger ikke skjul på, at vi er udsprunget fra Danmark, men der er også steder, hvor vi ikke er og ikke ønsker at være danske; eksempelvis det, at vi ikke er så nemme at komme ind på som danskere – at vi ikke er så inkluderende," siger HR-direktør i Novo Nordisk Lars Christian Lassen.

Novo Nordisk er ikke alene om i egen favør at udviske den nationale oprindelse. Ligesom hos de andre store danske virksomheder, som Berlingske Nyhedsmagasin har talt med til denne artikel – Vestas, Novo Nordisk, Grundfos og Lundbeck – skrues der ned for de nationale værdisæt og op for egne af slagsen. Sandt nok har de nye værdisæt dybe rødder i det danske, men de er barberet for de negative sider af danskheden.

Virksomhedernes nye leveregler, værdier og kulturer formes med et kommercielt mål for øje: Bedre samarbejdet på tværs af organisationen, tiltrækning og fastholdelse af de bedste medarbejdere fra overalt på kloden og bedre dialog med globale kunder.

Således skinner det multinationale islæt også tydeligt igennem i Berlingske Nyhedsmagasins kortlægning af, hvilke 100 chefer der repræsenterer danske virksomheder ude i verden. 51 procent af disse chefer er lokale, 10 procent er andre udlændinge, og 39 procent er danske.

Repræsentanterne for danske virksomheder er med andre ord personer, som ikke er flasket op med rødgrød med fløde, Dannebrog og Den Lille Havfrue, men med alt lige fra amerikansk barbecue over røde faner til Eiffeltårnet.

Men udviskningen af den nationale oprindelse stiller også nye krav til Danmark. For pludselig er det ikke længere en selvfølge med et dansk CVR-nummer.

Udraderingen af de nationale træk sker netop for at skabe attraktive arbejdspladser og for at rekruttere og fastholde en global arbejdsstyrke.

"Virksomhederne skaber nogle værdisæt, der passer til hele organisationen – om det er i Kina eller Brasilien. Når de skal udnytte globaliseringen, nytter det ikke at presse en eller anden form for danskhed ned over de enkelte lande," siger Annette Thornberg, der er ledelsesudviklingskonsulent i Dansk Industri.

Som HR-direktøren hos Novo Nordisk udtrykker det:

"Min fremmeste opgave er at skaffe den bedste arbejdskraft og få adgang til eksempelvis gode forskermiljøer. Det handler om access to talent. Og det handler ikke kun om at få adgang til et sted, men også adgang til de samme kompetencer flere steder på kloden, fordi forskellige folk ser forskelligt på samme ting," siger Lars Christian Lassen.

De rå tal fra Novo Nordisk illustrerer, hvor meget Bagsværd-koncernen jagter internationale talenter. Medicinalkoncernen ansætter hvert år 4.000 personer; 2.500 er vel at mærke genbesættelser. Ud af de 4.000 ansættes cirka 1.000 personer i Danmark, mens resten ansættes på Novo Nordisks kontorer og forskningscentre i udlandet.

Hvor de enkelte afdelinger placeres, afhænger ikke mindst af adgangen til de bedste medarbejdere, fortæller Lars Christian Lassen.

Novo Nordisk placerer stadig sin primære diabetes-forskning i Danmark, fordi man kan bygge videre på et traditionelt godt forskningsmiljø inden for diabetes. Det stærke forskningsmiljø har også en anden positiv effekt. Novo Nordisk kan tiltrække de skarpeste hjerner til Danmark fra udlandet. Imidlertid placeres anden forskning andre steder, eksempelvis forskningen i kronisk inflammation.

Danmark spiller altså stadig en rolle, når ekspertisen inden for forskellige forskningsfelter befinder sig i superligaen.

Læs hele artiklen i Berlingske Nyhedsmagasins særnummer De Globale 10. september.