Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Træder tilbage for virksomhedens skyld

Det går rigtigt godt for Glostrup-virksomheden Milestone Systems. Sidste år øgede selskabet omsætningen med

73 pct. og omsatte for 15,3 mio. kr og selskabet er på et marked med enorme vækstmuligheder.



Det er altså ikke

på grund af økonomiske problemer, at den 34-årige ejerleder John Blem nu træder et skridt tilbage i virksomhedens organisation

for at hellige sig jobbet som teknisk direktør.



- Jeg blevet en flaskehals i organisationen, og der er for mange ting,

jeg ikke kan nå. Jeg har haft mange overvejelser omkring denne beslutning, men jeg er overbevist om, at den nye direktør

kan gøre det bedre end jeg, siger John Blem.



Milestone Systems stiftedes i 1998 af seks tidligere medarbejdere i Tenfore

R&D, hvor John Blem var såkaldt Operations Manager og derfor leder af blandt andet teknik og drift. I dag ejes Milestone

af stifterne John Blem og Henrik Friborg Jacobsen.



Udgangspunktet for det nye firma var, at Tenfore blev overtaget af et tysk firma,

som ønskede, at udviklingen af virksomhedens software til levering af realtids børsinformationer blev flyttet til Tyskland.



Kort

fortalt ønskede medarbejderne ikke at flytte til Tyskland, men indgik en aftale om udvikling for de nye ejere i et selstændigt

selskab, Milestone Systems.



Sideløbende med udviklingsopgaverne for det tyske selskab udviklede det nye selskab en ny

software til fjernstyring af kameraer over internet. Overvågningskameraerne vinder frem i mange erhverv. Ikke mindst til overvågning

i hoteller og banker. De vigtiste fordele ved overvågningskameraer, som kan styres over internet, er, at man ikke skal lægge

så mange nye kabler, da man kan benytte de eksisterende datanetværk. Derud over kan kameraerne styres over internet.





kort tid er det lykkedes Milestone Systems at blive markedsledende. Og selskabet har store vækstambitioner, som ikke er blevet

mindre af den stigende frygt for terror efter 11. september sidste år og dermed øget efterspørgsel efter sikkerhedsudstyr.











Nye

opgaver

Siden starten er virksomheden vokset kraftigt. Det samme er sket med John Blems arbejdsopgaver, der også har taget en

ny drejning.



I starten brugte han 80-90 pct. af sin tid på software udvikling. Opgaver som i dag lægger beslag på

mindre end 10 pct. af tiden.



De praktiske opgaver spænder nu fra administration, styring af økonomi inkl. bogføring,

salg- og marketing, indkøb og personale, intern teknik, kontraktforhandlinger, software udvikling og fejlretning af kritisk

kode. samt overordnet styring af konsulentforretningen.



- Organisationsdiagrammer, administration og finans er ikke mine stærke sider.

Jeg interesserer mig mere for, at få de rigtige ideer og udvikle produkter. Da vi samtidig nu har fået en størrelse,

hvor man kan tiltrække gode folk har vi valgt at hente en ny direktør udefra, siger John Blem.

Bedst for virksomheden

Siden

2000 har Milestone Systems haft en professionel bestyrelse, og det er herfra den kommende direktør, Lars Thinggaard, er rekrutteret.



John

Blem erkender, at det er en lidt speciel situation, at hans nærmeste chef bliver en han selv har været med til at ansætte

- og dermed også kan afsætte igen.



- Men jeg kan stadig følge med i tingene, og er en del af et ledelses team.

Men Lars Thinggaard får det overordnede ansvar. Jeg træder et skridt tilbage, fordi jeg er overbevist om, at det er bedst

for virksomheden, siger Milestone Systems-direktøren.



Han ser samtidig sin egen situation som et eksempel på virksomhedens filosofi

om, at folk skal lave det de er bedst til. Dermed udfører de deres opgaver mest optimalt.

Selvfinansieret

Siden starten

i 1998 har virksomheden været selvfinansieret. Men fremmed kapital kan blive relevant, hvis den kan være med til at speede

væksten op i udlandet. I dag eksporteres virksomhedens produkter til 40 lande.



John Blem er halvt dansk og halvt italiensk.

Han kom til Danmark fra Torino, da han var ti år og taler flydende italiensk.



Han er uddannet civilingeniør fra

DTU i Lyngby i 1992 med speciale i akustik og elektronik. På det tidspunkt var hele ingeniørbranchen nede og vende, og

John Blem kom ikke i arbejde med det samme.



Hans første job var hos Tenfore, hvor han blev ansat i 1993. Mellemtiden blev

brugt til at starte frisørsalonen Cut''N Curls på Valby Langgade med en veninde.



Han kunne ikke klippe, men bidrog

med penge og stod for det administrative arbejde.



Salonen har netop holdt ti års jubilæum. John Blem er ikke længere

med i forretningen, men bliver stadig klippet på Valby Langgade.



Privat er han gift med Sanne, har to børn og bor

i Skovlunde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen