Det er fuldstændig ligesom Konen i Muddergrøften - lad dem endelig fortsætte ad den bane. Ifølge dem selv er deres enorme lønninger fuldt berettiget, da de - igen ifølge dem selv - har den vigtigste post i virksomheden, men pludseslig en dag opdager de, at de sidder helt alene, og at deres virksomhed er holdt op med at producere. De har nemlig pga krisen fyret alle overflødige medarbejdere, hvilket i direktørens øjne vil sige alle andre end ham selv!!! Resultat: Pga deres enorme grådighed, ender de tilbage i muddergrøften.

Det sørgelige er imidlertid, at dér får de ikke lov at blive hængende ret længe. Bare se alle de fallerede bankfolk, der nu er ansat i høje stillinger i Finanstilsynet.

Og hvad så? hvad sker der herefter? får de ikke deres lønforhøjelse eller får de en løftet pegefinger fra aktionærene om at næste gang går den ikke.Vi ved alle at de nok skal få hvad der tilkommer dem på den ene eller anden måde,det er forkasteligt,men helt normalt.

En leder regner vi med - skal være en person der går foran !

Når en topleder vælger at gå foran med en lønnedgang, kan han også forvente at hans medarbejdere vil være tilbageholdende.

Hvis en leder vælger at gå foran med en lønstigning, må han forvente at hans medarbejdere vil følge trop. Hvis ikke de gør det har han forsømt noget i sin virksomhedsledelse og i virksomhedens kultur.
Der skal jo være sammenhæng i tingene.

Selvfølgelig stiger deres lønninger markant i forhold til alle andres. Fanden hytter jo sine!!!!