Del : SMS
Berlingske Business

Topchefen, der gik fra at være bytte til jæger i milliardklassen

05BUSBagside-Flemming--rnsk.jpg
For få måneder siden var Flemming Ørskov tæt på selv at blive opkøbt. Arkivfoto: Katrine Emilie Andersen

Flemming Ørnskov, topchef i den irske medicinalgigant Shire, er angiveligt tæt på at lukke et opkøb til 32 mia. dollar, blot et års tid efter at Shire selv var tæt på at blive opkøbt for 54 mia. dollar.

Artiklen fortsætter under annoncen

De seneste år har man jævnligt set milliardstore opkøb i medicinal-branchen, og vejen fra at være bytte til at være jæger kan somme tider være meget kort. Det er tilfældet for den irske medicinalkoncern Shire, der har danske Flemming Ørnskov som topchef.

Ifølge nyhedsmediet Bloomberg er 57-årige Flemming Ørnskov og Shire tæt på at lukke et opkøb af amerikanske Baxalta i en handel, der løber op i 32 mia. dollar eller 219 mia. kr. Dermed fortsætter danskeren sin opkøbstogt, efter at han for knap et år siden satte sin underskrift på et køb af amerikanske NPS Pharma for 5,2 mia. dollar eller 36 mia. kr.

04BUSFlemming--rnskov-16190.jpg

Blot måneder inden var Flemming Ørnskov og Shire ellers millimeter fra selv at ende som et bytte, da Shire-bestyrelsen godkendte et købsbud på 54 mia. dollar eller 370 mia. kr. fra amerikanske Abbvie. Abbvie ville have brugt købet af Shire til at komme uden om en forholdsvis stor skattebetaling i USA ved at flytte hovedkvarteret til Storbritannien, hvilket ville nedbringe skatteprocenten fra 22 til 13. Handlen var så godt som lukket, men så blev skatte-fidusen strammet fra amerikansk side, og dermed var handlen ikke længere tilstrækkelig lønsom for Abbvie, der trak sig ud i elvte time.

Dermed forblev Flemming Ørnskov topchef og i rollen som jæger. Gennem en række opkøb har Shire opbygget en portefølje af specialmedicin særligt mod sjældne sygdomme defineret som sygdomme, der rammer færre end 2.000 personer. Dermed er Shire ikke længere lige så afhængig af selskabets to storsællerter, produkterne Adderall og Vyvanse, der er blandt de ledende behandlinger mod sygdommen ADHD.

Flemming Ørnskov har været topchef i Shire siden maj 2013. Han kom fra en stilling som marketingdirektør i den tyske medicinalkoncern Bayer, hvor han havde ansvaret for et årligt salg på over 75 mia. kr., mens Shire dengang omsatte for ca. 25 mia. kr. Men det tiltalte Flemming Ørnskov at få ansvar for alt fra forskning og produktion til salg og markedsføring, har han udtalt til dagbladet Børsen.

Ørnskov

Han er opvokset i Esbjerg som søn af butiksdrivende forældre. Da faderen fik konstateret tuberkulose, ansporede det Flemming Ørnskovs interesse for fysiologi. Han begyndte at studere medicin og blev børnelæge på Rigshospitalet. Han tog en masteruddannelse på anerkendte Insead i Frankrig og derefter endnu en master i public health på Harvard i Boston.

Det førte ham ind i medicinalindustrien, hvor han har haft topstillinger først i USA hos Merck & Co., og senere i Schweiz som global chef for Bausch & Lomb.

SHIRE-ABBVIE/

I hjemmet er han dog ikke chefen, har han tidligere sagt i et interview med erhvervsavisen Financial Times. Her fortalte han, at hans tyske hustru sørger for, at han også bidrager til de huslige pligter og tager med børnene på udflugter i weekenden. For som hun ifølge Flemming Ørnskov siger til ham: Du er ikke topchef hjemme.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere