13. november 2009, 06:00 – opdateret 20. maj 2012, 01:50

Niels Martinsen rækker hånden frem og aer den sorte hest på mulen. ”Hej Bob,” siger han. På hesteboksens navneskilt står der egentlig “Manor Hill”, men Martinsen kalder ikke hesten andet end Bob. ”Det er lettere,” konstaterer han med et træk på skuldrene og et smil.

Han er elegant klædt i sorte bukser, stribet skjorte, vest og halsklud, og inden den korte tur fra hovedhuset og ud i stalden har han suppleret outfittet med en sort frakke og blød hat. Omgivelserne er lige så gennemførte som ejeren. Fra det sirligt revede grus på gårdspladsen til de store krystallysekroner i hestestalden.

Niels Martinsen er en af Danmarks tøjkonger. I 1969 stiftede han InWear Group. Modetøjsimperiet, der i dag hedder IC Companys, tæller 11 forskellige tøjmærker, som sælges i mere end 30 lande og har gjort Martinsen til en af Danmarks 50 rigeste mænd.

Den ellers så private tøjkonge har i anledningen af 40 års jubilæet fortalt sin – og virksomhedens – historie i en ny bog, ”En rebel bliver børsnoteret”, af Charlotte Kim Reeslev. Samtidig har Martinsen inviteret Berlingske Nyhedsmagasin på besøg i sit hjem for at give et indblik i de verdener, han har opbygget, både den private og forretningen, der i så mange år har fyldt alt.

Den anden store passion:
Det sidste par år er der dog blevet mere tid til at dyrke den anden store passion, som Bob hører med til. Niels Martinsen viser stolt sine heste frem, da han giver en rundtur på sit landsted, Friheden, der ligger i Høsterkøb nord for København, og fortæller, at i takt med, at han skruer ned for arbejdet, er der blevet tid til at ride fire til fem gange om ugen.

”Jeg har fået dækket mit behov for at have virksomheden helt tæt på, og nu hvor der er dygtige folk derude, savner jeg det ikke,” siger Niels Martinsen om sit forhold til livsværket IC Companys. Han er i dag bestyrelsesformand, mens direktørstolen siden 2008 har været optaget af Niels Mikkelsen.

Martinsen er ellers flere gange blevet beskyldt for at være en besidderisk ejerleder, der har haft svært ved at overlade forretningen til andre med flere magtkampe som følge. Men sådan måtte det være, forklarer han.

”Jeg kunne ikke trække mig før. Jeg måtte simpelthen vente og være tæt på imens. Så får man altid skylden for, at man ikke kan give det videre, at man krampagtigt holder fast i forretningen. Men det kræver altså, at der er nogen at give det videre til, før man kan give slip. Nu føler jeg mig meget tryg ved den ledelse, der er, og den måde, det foregår på.”

Læs hele interviewet i Berlingske Nyhedsmagasin 13. november.

Prøv Berlingske Nyhedsmagasin i 2 måneder eller læs Berlingske Nyhedsmagasin som e-magasin.