Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

TK møder afmatning med forsigtighed

TK Developments store rokade i ledelsen ved årsskiftet 2001-2002 bragte den 43-årige Frede Clausen frem til topposten

som administrerende direktør. I de forløbne ti år havde han været nr. to efter Per Søndergaard, og

makkerparret havde i perioden skabt en forrygende europæisk succes inden for ejendomsudvikling.



Per Søndergaards

exit var samtidig Frede Clausens entré som professionelt bestyrelsesmedlem i en række virksomheder, og direktør

Robert Andersen blev vicedirektør et skridt bag Frede Clausen. De nordjyske projektudviklere brugte normalt pressen offensivt,

og derfor var tavsheden larmende i den først tid efter chefskiftet.



"Hvem er Frede Clausen" skrev branchebladet

Markeds-oversigten, og mange undrede sig over TKs manglende synlighed. Frede Clausen stiller i dag gerne op til interview, og forklarer

den defensive strategi med, at virksomheden dengang befandt sig i et vadested, hvor der skulle omstilles fra høj- til lav-konjunktur.

Situationen i Centraleuropa er ikke så gunstig i dag som for to år siden, og den første tid som topchef er gået med

at omstille virksomheden til den nye situation.

Konsolidering

Omstillingsprocessen består i, at medarbejderne skal

tage færre risici end hidtil. Når et centraleuropæisk indkøbscenter er i støbeskeen har det hidtil

været normen i TK, at sige "go" når 50 pct. af butikkerne var lejet ud. Nu skal udlejningsprocenten være

på mindst 80, før TK vil opføre centret.



- Hellere to gode projekter end fire halvdårlige. Vi vil desuden

indrette centrene mere præcist efter kundernes smag, så vi undgår ombygninger. Det giver også et bedre produkt

til investorerne, siger Frede Clausen.



Den mere forsigtige kurs i TK medvirker også til, at kapitalbindingen mindskes og

cash-flow forbedres.



Denne nye situation er indpodet i organisationen, der i mange år har været vant til kraftige

vækstrater og omkring 25 nyansættelser årligt.



- TK er i en konsolideringsfase, hvor vi heller ikke tager flere medarbejdere

ind. Men vi er igen klar til vækst i Centraleuropa, så snart opsvinget kommer. De centraleuropæiske lande kommer

med sikkerhed igen, da der ganske enkelt er behov for udbygning, siger Frede Clausen.



Der bliver bevidst satset i kommende EU-lande,

der ad åre forventes at få samme vel-standsniveau som i Vesteuropa. TK har først og fremmest satset i Polen, Tjekkiet

og Slovakiet. Koncernen med ialt 210 danske og udenlandske ansatte satser på at være en stor europæisk spiller blandt ejendomsudviklerne.



De

næste to år vil bringe seks nye TK-centre i det centraleuropæiske område - herefter er det planen at udbygge

med to centre årligt i Tjekkiet og Polen.



- Vi vil udbygge vores position, men det er ikke afgørende for os at være de

største. Derimod vil vi gerne være de bedste, siger Frede Clausen.



TK betragter Danmark, Sverige og Finland som

hjemmemarkeder, og der er fortsat god gang i hjulene i det nordiske område. Der satses nu på de baltiske lande, Estland,

Letland og Litauen, der har vist sig gode til at omstille sig til markeds-økonomi. Derimod trækker TK sig ud af Ungarn

og Rumænien, der ikke har levet op til forventningerne. Det er ifølge Frede Clausen helt i overenstemmelse med TKs filosofi

om altid at flytte sig efter kunderne - både i den helt store målestok og i det små. TK har en række store

projekter i gang i Hovedstadsområdet, og koncernen meldte fornylig ud, at der skulle satses mere i København. Det var

nærliggende at drage den konklusion, at der blev satset på København som konsekvens af afmatningen i Centraleuropa.



-

Det er ikke tilfældet. Vi satser både på København og Centraleuropa, fastslår Frede Clausen.











Godt

købmandsskab

Succes i TK Development handler om bundlinie og sans for godt købmandsskab. Clausen kan lide de udadvendte

aktiviteter i forhold til kunderne. Han holder af at lave forretning. Det er samtidig vigtige egenskaber for alle andre TK-medarbejdere,

der selv er helt ude i frontlinien, og konstant står over for kunderne i form af detailhandelskæder eller store investorer.





De møder markedskræfterne hver eneste dag.



- Vi lever af at tilfredsstille kunder. Det er ingen videnskab,

men det kræver en evne til omstilling. I forhold til detailhandelskæderne kan dét der er in i dag være gammeldags

om en uge. Ansatte i TK skal være parate til at prøve noget nyt, påpeger Clausen.



TK delegerer en stor grad

af beslutningskompetence ud til de medarbejdere, der er ude hos kunderne, hvor der skal træffes vigtige beslutninger. De har

lov til at træffe beslutningen på det tidspunkt, hvor der kommer en åbning i forhandlingerne.



- Beslutningsgrundlaget

skal være i orden. Herefter skal den ansatte have lov til at træffe beslutningen, siger Frede Clausen, der betegner TKs

stab af bl.a. ingeniører, økonomer, jurister og mæglere som praktisk orienterede folk, der er rettede mod at løse

problemer, træffe beslutninger og komme videre.



På det punkt ligner han sin forgænger Per Søndergaard,

der altid lagde vægt på jysk snusfornuft og benene på jorden. Ligheden findes også på en lang række

andre områder. De kommer begge oprindeligt fra Spar Nord, hvor Clausen efterfulgte Søndergaard som centerdirektør.

Desuden er de begge svorne AaB-fans, og er ofte på stadion for at heppe på de lokale helte.



Frede Clausen følger

børnenes meritter i fodboldklubben B52 og dyrker tennis. Han prioriterer familien højt og holder af at rejse bl.a. til Italien

og USA.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen