Mød 16 talenter fra TDC, Brüel & Kjær Vibro, Jobindex, FDM Travel, IC Companys, Middelfart Sparekasse, Bonnier Publications, Microsoft Office, Aditro Customer Service, Kopenhagen Fur, Steen & Strøm, GN Netcom, Novozymes, Hunkemöller, SAS og Fair Forsikring.
12. marts 2009, 15:17 – opdateret 19. maj 2012, 23:05
Fantasifuld enzymsalg
Forestil jer en reserveofficer, der skal undervise i felthygiejne, ude i skoven i et badekar med højt skum. Det er den skæve tilgang, der ofte skal til, for at flytte tingene, mener Novzymes’ marketingudviklingschef.
”Jeg tror, at de fleste er glade for, at man spørger, om tingene kan gøres på en anden måde,” siger Søren Rydbirk, der især brænder for udviklingsdelen, hvor man sætter skub i forretningen med korte, intensive projekter. Lige nu udvikler Novozymes f.eks. en strategi for, hvordan man introducerer enzymer i et nyt område.
Søren Rydbirks funktion er at sætte den overordnede retning og ”sørge for, at man når derhen”. Han beskriver sin egen styrke som evnen til at tænke kreativt, se på opgaven fra forskellige vinkler, og på den menneskelige nysgerrighed.
Chefen, Anders Espe Kristensen, fremhæver især tre kompetencer: Som tidligere lederkonsulent i McKinsey er Søren god til at strukturere og analysere, og så har han drive og godt humør:
”Han er en god fyr at have på sit team. Han har en smittende personlighed.”
Søren Rydbirk
31 år, Novozymes.
- 1999: Reserveofficer.
- 2005: MBA.
- 2005-2008: Lederkonsulent i McKinsey & Company.
- 2008: Marketing development manager i Novozymes.






























































