Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Talent100: Rådgivere

Mød 16 talenter fra Danders & More, Umwelt, Mannov, PricewaterhouseCoopers, Plesner, Rambøll, Ernst & Young, KPMG, Bruun & Hjejle, Celerant Consulting, Devoteam Consulting, McKinsey & Co, Deloitte, PA Consulting, Bech-Bruun, Grue & Hornstrup.

Advokat med miltærkarriere
Hvorfor vælge, hvis man kan få det hele? Det synes at være opskriften for Sarah Lindasdatter Troelsen, der forfølger to sideløbende karrierer - og ingen af dem er noget for tøsedrenge. Den ene som erhvervsadvokat hos Danders & More. Den anden som sprogofficer og militær-juridisk rådgiver af reserven i Forsvaret.

Hun taler flydende arabisk og var samtidig med sit job som advokatfuldmægtig også tilknyttet Rigspolitiet og Udenrigsministeriet som tolk i krisesituationer, ved politifremstillinger og retssager. I øjeblikket er hun tilknyttet Søværnet som militær-juridisk rådgiver med fokus på missioner i Mellemøsten, bl.a. i NATO-regi.

Som advokatfuldmægtig skilte hun sig også ud ved – helt usædvanligt for en fuldmægtig – at skaffe nye klienter til Danders & More qua sit Mellemøsten-kendskab. Derfor tøver partner Dan Terkildsen heller ikke med at sige, at Sarah Lindasdatter Troelsen har partnerpotentiale – selv om det blot er syv måneder siden, hun blev ansat som advokat.

”Men hun kan også gå andre veje. Hun er nået langt, fordi hun er ekstremt velorganiseret, og fordi hun er utroligt god til at levere det, der bliver aftalt. Det kan bringe hende langt,” spår Dan Terkildsen.

Som nyudklækket cand. jur. med et snit på 10,9 (gammel skala) var Sarah Lindasdatter Troelsen ikke i tvivl om, at hun ville være advokat, men hun måtte også lige prøve kræfter med Forsvarets sprogofficer-uddannelse. Adgangskravene omfatter intelligens, sproglig tæft og fysisk styrke. Undervejs måles indlæringen. Er den ikke i top, ryger man ud igen. De betingelser matcher Sarah Lindas Troelsens natur helt perfekt.

”Jeg ville udfordre mig selv fysisk og intellektuelt. Jeg er et konkurrencemenneske og en performer. Det holder mig kørende at levere resultater,” siger Sarah Lindasdatter Troelsen.

 




Markedet lige nu