Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Talent 100: En fantastisk god hybrid

Direktører: Anna Lisa McBrides amerikanske opvækst fornægter sig ikke. Men hun har også danske aner, og de kommer nu på sjette år den Københavnsbaserede licensvirksomhed Kidz Entertainment til gode. Som manden, der fandt hende – medstifter af firmaet, Morten Geschwendtner – siger: ”Hun er en fantastisk god hybrid”.

Fra landet med de stærke marketingtraditioner har McBride nærmest medfødte evner til at sælge, levere resultater og kommunikere. Hun arbejder mange timer og er langt nede i detaljerne, hun tager gerne magt over tingene. De ”amerikanske” færdigheder kombinerer hun med indsigt i europæiske forhold og interessen for ”den lille virksomhed”. På eksprestid har det under McBrides ledelse placeret Kidz Entertainment som Nordens og Østeuropas største agent indenfor intellektuelle rettigheder i den del af mediebranchen, der henvender sig til børn.

”Min hemmelighed er, at jeg kan se tingene fra begge sider. På samme måde arbejder jeg meget på at finde en balance mellem den finansielle og menneskelige side af forretningen,” siger hun.

Hendes erkendelse er også, at i USA agerer mange ”internationale” virksomheder nationalt. Modsat er den europæiske holdning til USA ofte så kritisk, at de gode ting fra den anden side af Atlanten drukner. Som McBride siger: ”Jeg har lært en del om, hvordan verden hænger sammen.”

ANNA LISA MCBRIDE
31 år. Kidz Entertainment. Bachelor i public relations.

1998-99: Public relations, Principal Financial Group, Iowa.

1999-00: Interactive Account Executive, BladesEdge, Kansas.

2000-02: Senior Project manager, Chemistri, Chicago.

2002-03: Merchandise assistant, Disney Nordic, København.

2003-: Administrerende direktør og partner i Kidz Entertainment.

Tilbage til Mød dansk erhvervslivs 100 nye talenter

 




Markedet lige nu