5. marts 2010, 06:00

Ingen anmelder har nogensinde set på en bog med mildere øjne. Henry Mintzberg er uden tvivl en af de største ledelsestænkere, verden endnu har set. Han har skrevet udødelige klassikere som "Strategy Safari", "Structure in Fives" og ikke mindst "The Rise and Fall of Strategic Planning", hans allerbedste til dato.

Alle disse bøger står side om side i reolen bag denne anmelder og minder om en engageret, vidende og generøs forfatter, der gang på gang har revolutioneret vores tanker om strategi, organisation og ledelse.

Mintzberg-navnet er ikke bare et navn, men et verdensomspændende brand på linje med Tom Peters, Peter Drucker, Gary Hamel, og hvad de nu hedder alle sammen, disse über-guruer.

Mintzberg er ledelseslitteraturens Woody Allen. Forventningerne til Mintzbergs nyeste bog "Managing", der har fået den danske titel "Mintzberg om ledelse" er derfor også tårnhøje – og bliver ikke mindre af, at det danske omslag udnævner bogen til at være ikonoklastisk, uærbødig og omhyggeligt researchet. Det sidste er muligvis rigtigt, men ligefrem ikonoklastisk – et ord, som refererer til ødelæggelsen af religiøse ikoner, men vel her betyder noget i retningen af "uortodoks" – skal snart vise sig at være noget af en overdrivelse.

Set 1000 gange før: Det er ikke, fordi Mintzberg ikke har en pointe: At vi gennem årene er blevet forblændet af myten om den store, visionære leder, og at sådanne myter ikke repræsenterer det reelle arbejde, ledere udfører i virkelighedens verden. Den antagelse, om end den næppe vil resultere i en fatwa, er ikke noget dårligt udgangspunkt for en bog om ledelse.

Problemet er bare, at vi ender med noget, vi har læst og hørt tusinde gange før: Gennemtyggede betragtninger om "det nådesløse tempo i ledelse", hjemmestrikkede "myter" om ledelse, der er lige så banale som de "fakta", der modbeviser dem, en "model" for ledelse, der ikke engang ville have vakt opsigt for 80 år siden, samt et antal "oversete nuancer i ledelse", der får en til at tvivle på, om Mintzberg de sidste 25 år har åbnet andre bøger end sine egne.

Forældet empiri: Centralt i bogen er Mintzbergs egne feltstudier af 29 ledere fra forskellige sektorer. Disse studier blev alle foretaget engang i 1990’erne, eftersom vi – som det hedder i bogen – risikerer at blive hypnotiseret af nutiden.

"Alle, som mener, at ledelse er nødt til at være frygtelig up to date (…), har valgt den forkerte bog," skriver Mintzberg med henvisning til en amerikansk anmelder, som ikke var særlig begejstret. I samme åndedræt udnævnes mere nutidige bidrag til ledelsesdisciplinen til at være "modepræget hype", eftersom de grundlæggende karakteristika i ledelse stadig er de samme.

Jo tak, der er naturligvis ting i den menneskelige natur, som altid vil forblive de samme. Og gudskelov for det! Selv med e-mail, internet og en verden i forandring er det stadig lederens opgave at få det bedste frem i andre mennesker. Hvilket blot leder os tilbage til begyndelsen: Genlæs de gamle klassikere, og drop denne bog.

"Strategy Safari", "Structure in Fives", "The Rise and Fall of Strategic Planning" og alle de andre Mintzberg-mesterværker. Disse bøger er originale, intelligente og lige så relevante som dengang, de blev skrevet. Vigtigst af alt: De havde noget på hjerte.
To ud af seks stjerner til "MIntzberg om ledelse".