GlobaltSom dansker er det skønt af slippe med 500 kr. for en bilreparation, men desperationen breder sig i Industrisverige. Riksbanken gør noget så usædvanligt som at tale valutaen ned.
9. marts 2009, 06:00
Kraftig ammunition
Et af direktionsmedlemmerne, Lars E.O. Svensson, løb forskellige muligheder igennem, for eksempel at banken giver sig selv en længere årrække til at nå sit pris- og inflationsmål. Mødereferatet fortsætter: ”Hvis heller ikke dette skulle slå til, påpegede Svensson, er der kraftigere ammunition at gribe til, og nævnte sit forslag til en sikker metode til at komme ud af en likviditetsfælde. Metoden består i først at annoncere et prisniveaumål, siden nedskrive kronen og holde den fast ved et midlertidigt kursmål for at opnå dette prisniveaumål. Svensson tror ikke, at metoden bliver nødvendig, men mener, at det er godt, at den findes.”
Eksporten bløder: Det er lidt usædvanligt, at en centralbank prøver at tale sin valuta ned. Men svenskernes situation er også usædvanlig. BNP er ganske vist ”kun” faldet med 2,4 procent fra tredje til fjerde kvartal, men industriproduktionen lå i december 20,3 procent under december 2007. Mange eksportvirksomheder oplever ikke bare et ordrefald, men et totalt stop.
Desperationen breder sig da også i Industrisverige. I denne uge vakte det betydelig opsigt hinsidan, da det svenske metalarbejderforbund indgik en aftale om lønnedgang med fire arbejdsgiverforbund; man kan nu lokalt sænke løn og arbejdstid med op til 20 procent.
For os, som har arbejdsfordeling, og for tyskerne, som længe har kendt til kurzarbeit, er nyheden ikke helt så chokerende som for svenskerne selv. For dem er aftalen et opgør med mange års politik, og det første skridt på en lang vej mod forarmelse.
Vi får se. Selv kører jeg nok til Småland næste gang, bilen hoster. Men for svenskerne er spørgsmålet nu, om et lavprisland i det lange løb kan opretholde en velfærdsstat.
