Letland er i dyb krise, og og i flere nabolande frygter man for at blive revet med ned ved et eventuelt kollaps. Ikke mindst i Sverige. Af de fire største banker i Letland er tre svenske, og de har over 40 procent af markedet.
12. juni 2009, 06:00 – opdateret 18. maj 2012, 14:39
En hård opbremsning er en for mild betegnelse for, hvad Letland oplever i disse måneder. Landets BNP er faldet med 18,6 procent i første kvartal, i forhold til første kvartal året før, hvilket gør landet til det hårdest ramte i hele EU. Offentligt ansatte bliver tvunget til at gå 15 procent ned i løn i første omgang; mere vil følge, og privatansatte vil blive tvunget til at gå samme vej. Øvrige offentlige udgifter bliver beskåret. Privatforbruget vil falde med 24 procent i år, venter Nordea.
Letland er kort sagt i gang med en voldsom “intern devaluering”, som skal afværge en rigtig devaluering. Letland har valgt at følge en fastkurspolitik over for euroen, og i en række svenske bankdirektioner håber man så inderligt, at letterne står fast på den politik. De største banker i Letland er nemlig svenske, og derfor gennemlever Sverige i øjeblikket sin egen version af den krise, som Østrig og de østrigske banker allerede i nogen tid har befundet sig i som følge af store udlån til østlande.
Bekymring
Letlands største bank er Swedbank med omkring en fjerdedel af markedet, den tredjestørste er SEB med cirka 15 procent, og på fjerdepladsen kommer Nordea med 12 procents markedsandel. Den næststørste bank i landet hedder Parex. Den er lettisk og blev overtaget af staten tilbage i november for at standse et “run” på banken.
Run på Swedbank, SEB og Nordea er der vist ingen risiko for, men de tre banker kommer alvorligt i klemme i tilfælde af en devaluering. 90 procent af udlånene i Letland er ydet i euro, så en devaluering skader øjeblikkeligt låntagernes evne til at betale tilbage. Både den svenske regering og Riksbanken har da også udtrykt bekymring.
De tre banker er ikke lige udsatte. Udlån til Baltikum udgør 3,4 gange Swedbanks kernekapital, 2,3 gange SEB’s kernekapital og kun 55 procent af Nordeas kernekapital – alt ifølge Riksbankens nyeste udgave af rapporten “Finansiell Stabilitet”. Det er tal, som må give mareridt. Kun 30 procent af lånene er ganske vist ydet til Letland, men da de baltiske lande har stor samhandel, vil et sammenbrud i ét land hastigt sprede sig til de andre to.
Risikolån
Lad os ikke her kaste os ud i uansvarlige gætterier på, hvad et baltisk kollaps vil betyde for de svenske banker, men i stedet citere en officiel udtalelse, som finansminister Anders Borg i sidste uge fandt det nødvendigt at udsende.
“Situationen i Letland er særdeles bekymrende med faldende produktion og stigende arbejdsløshed (…) Budgetstramningerne (i den offentlige sektor, red.) har medført svære belastninger for befolkningen. Underskuddene på de offentlige finanser er alligevel øget, og de oprindelige mål ser ikke længere ud til at kunne nås,” skrev han.
“De oprindelige mål” refererer til den kriselånepakke, som IMF og flere vestlige lande bevilgede Letland før jul. For at få lånene skal Letland gennemføre drastiske nedskæringer og reducere sit budgetunderskud i år til fem procent af BNP. Lige nu mener Letlands regering ikke selv at kunne nå ned på mindre end syv procent, og derfor har IMF tilbageholdt den seneste lånetranche.
IMF’s krisepakke er den største, der er givet til noget østeuropæisk land, målt i forhold til landets størrelse; den samlede låneramme på 7,5 mia. euro svarer til 30,8 procent af Letlands 2008-BNP. Og ja, Danmark er med; vi har tilbudt at låne Letland 3 mia. kr. i krisepakken. Det er at regne som venlig nabohjælp, eftersom ikke engang Letlands statsgæld længere er vurderet som investment grade.
