Del : SMS
Berlingske Business

Svensk minister: 40 pct. kvinder i bestyrelsen - eller vi lukker butikken

Johansson
Den svenske justitsminister Morgan Johansson (tv) ses her sammen med Tysklands indenrigsminister Thomas de Maiziere under et møde i EU-Kommissionen i Bruxelles. Johansson er ifølge Sveriges Radio undervejs med et lovforslag, der skal tvinge svenske virksomheder til at mindst 40 pct. kvinder i deres bestyrelser. Foto:

Den svenske justitsminister Morgan Johansson truer med at opløse svenske virksomheder, som ikke lever op til regeringens krav om, at selskaberne skal have mindst 40 pct. kvinder i deres bestyrelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sveriges justitsminister Morgan Johansson er undervejs med et kontroversielt lovforslag, der kan tvinge svenske selskaber til tvangsopløsning, hvis de ikke har mindst 40 pct. kvinder i deres bestyrelser. Det siger ministeren i et interview med Sveriges Radio.

Hør ministerens udtalelse til Sveriges Radio her:

 

Den svenske regering er netop i færd med at forberede et lovforslag om at indføre kønskvoter i virksomhedsbestyrelser. Lovforslaget skal lægges frem til næste år og vil ramme virksomheder, der ikke har tilstrækkeligt med kvinder repræsenteret i ledelsen.

Ifølge den svenske justitsminister er det fortsat uklart, hvilke sanktioner selskaber, der ikke lever op til kravet, skal rammes af. Den svenske socialdemokrat lægger dog ikke skjul på, at det kan få alvorlige konsekvenser for de virksomheder, der ikke følger loven.

»Man kan true med tvangsopløsning af virksomheden, eller også kan man pålægge dem bøder«, siger Morgan Johansson i et interview med Sveriges Radio.

Den svenske minister har dog ikke noget bud på, hvordan den svenske regering helt konkret har tænkt sig at opløse et selskab, der ikke retter sig efter kønskvoten. Med til historien hører også, at Morgan Johansson og hans parti ikke har flertal for forslaget, da ingen af de fire borgerlige svenske partier og ej heller Sverigesdemokraterne er indstillede på at lægge stemmer til lovgivning om kønskvoter. Det viser en rundringning, som Sveriges Radio har foretaget. For at få flertal i Riksdagen er de svenske socialdemokrater afhængig af støtte fra mindst et borgerligt parti.

27BUSbusinesswoman.jpg

Rundt om i Europa har debatten om kønskvoter været et hedt emne de senere år. I november 2014 blev den tyske regering efter længere tids intern debat enig med sig selv om, hvordan et system for kønskvotering for større tyske virksomheder skulle se ud. Fra 2016 skal de godt 100 største virksomheder bevæge sig op på mindst 30 procent af hvert køn i bestyrelserne. I øjeblikket er der i gennemsnit under 20 procent. Hvis virksomheden ikke kan finde en egnet kandidat af det manglende køn, når en bestyrelsespost skal genbesættes, skal stolen fra 2016 stå tom.

20BUSbestyr.jpg

Andre steder i Europa har blandt andre Frankrig, Belgien og Norge også indført minimumskvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer. I Danmark er det op til den enkelte virksomhed at sætte mål for kønsfordelingen. Regeringen fik i 2012 vedtaget en lov med opbakning fra erhvervslivet, der pålægger de 1200 største virksomheder i landet at arbejde med måltal for andelen af kvinder i bestyrelser og rapportere resultaterne.

EU-Kommissær Margrethe Vestager skrev i et debatindlæg i marts, at EU-Kommission ikke vil »diktere stive kvindekvoter«, men at Kommissionen i stedet vil samarbejde med medlemslandene om ambitiøse mål for ligestillingen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere