Berlingske Business
LIVE
16:16 Wall Street fortsætter torsdagens fald

Succesrig dotcom-trio splittes

Det kan godt være, at superiværksættere og IT-superstars som Jerry Yang, Yahoo!, Jim Clark, Netscape, Bill Gates,

Microsoft og Larry Ellison, Oracle samt Steve Jobs, Apple, ikke funkler så flot som tidligere - altså inden det store IT-kollaps

satte ind i slutningen af 90''erne.


Men det er ubestrideligt, at de var frontløbere på det digitale verdenskort.

De har skabt tusinder af arbejdspladser - hvoraf nogle godt nok er forsvundet i dag - og er undervejs blevet tilbedt på niveau

med rockstjerner.


De er alle fra USA, hvor alt er større end andre steder. I Danmark hedder IT-stjernerne ikke Yang, Clark

eller Gates, men noget så almindeligt som Sørensen, Larsen krydret med det lidt mere eksotiske klingende Thorborg.



Fremsynet

En

fremsynet og højtprofileret trio, der på få år udviklede kældervirksomheden Cybernet til Danmarks mest

besøgte søgemaskine, Jubii, der for et par år siden blev solgt til den internationale online gigant Lycos. I dag

beskæftiger virksomheden henved 150 af Danmarks mest lovende programmører og er en værdsat teknologileverandør

til Lycos. Det er sagt så mange gange, at Danmark skal leve af teknologiudvikling og innovative produkter - Jubii har vist en

af vejene.


Henrik Sørensen, Kasper Larsen og Martin Thorborg er symboler på den danske IT-iværksætterkultur.

De er ikke højtuddannede, men kommer langt på talent og engagement og en vedholdende tro på den gode idé.


Martin

Thorborg er marketingdirektør, trioens ansigt udadtil og hurtigtsnakkende idemager - til tider kendt for at tale, inden han

når at vende det i hovedet. Henrik Sørensen er administrativ direktør og det organisatoriske talent. Kasper Larsen

salgsdirektør og den absolut stærkeste på teknologi. Tilsyneladende supplerer de hinanden rigtigt godt og har i

lang tid været uadskillelige - men ikke længere.



Larsen går solo

Inden for musikken er det ikke ukendt,

at et band skilles på grund af enkelte medlemmers ambitioner om en solokarriere. Kasper Larsen er nu gået solo og er stoppet

i Jubii. Han ser frem til en ny tilværelse med mere fritid og et arbejdsliv, der har fokus på start af nye virksomheder.

Først og fremmest som konsulent og investor, også kaldet Business Angel, og måske på et senere tidspunkt

selv som iværksætter.


- Jubii var blevet for stort. Jeg kendte ikke længere navnene på alle medarbejderne,

deres kærester og børn. Jeg foretrækker virksomheder med op til 35 medarbejdere. Er der flere ansatte, er der andre,

som skal tage over, siger iværksætteren, der startede sit første firma som 14-årig og har haft egne virksomheder

i blandt andet London og Polen.



Sjoveste

ErhvervsBladet har mødt den 31-årige iværksætter hos firmaet

Unispeed, hvor han har kontor i virksomhedens mødelokale. Unispeed er et af de projekter, som Kasper Larsen skal bruge sit

arbejdsliv på i fremtiden. Han har været inde i selskabet som medinvestor i halvandet år og arbejder cirka en dag

om ugen i virksomhedens lokaler tæt på Nørreport Station i København.


Det er ikke nødvendigt,

at Kasper Larsen arbejder mere. Salget af Jubii til Lycos har indbragt dotcom-entrepenøren en pæn slat penge, men de

skal ikke sættes til side til alderdommen. De skal ud at arbejde i andre virksomheder.


I næsten syv år har

Jubii fyldt meget i Stevns-drengens liv. Og det er med stolthed, han kigger tilbage på de tre venners værk.


- Det

er det sjoveste, jeg har været med til, og jeg er meget stolt af Jubii. Siden starten i 1995 har vi hele tiden været mulelængder

foran andre virksomheder i Danmark og det øvrige af verden. Selskabet kunne sagtens være blevet meget større også

i udlandet, hvis vi ikke var løbet ind i problemer i 1996/97, hvor vi blev snydt af Telepartner. Vores bekendtskab med Telepartner

kostede os så mange penge, at vi ikke kunne ekspandere til udlandet. Derudover har det hæmmet vores vækst, at det

hele tiden har været målet, at vi skulle give overskud efter tre år fra start. Det var ikke almindeligt blandt nye

IT-virksomheder på det tidspunkt, siger Kasper Larsen.


Ud over at være digital frontløber har Jubii i offentligheden

været kendt som et firma, der tager godt vare på medarbejderne. Der er gratis softice, sodavand, en attraktiv madordning,

en fri omgangstone samt et hyggerum med blandt andet bordfodbold, videospil mv.


Men det er ikke noget, Kasper Larsen har fundet

på:


- Jeg kommer fra et hjem på landet, hvor man selv skal smøre madpakke, inden man tager hjemmefra. Jeg

er nok ikke så god til at kræse om personalet som de andre i Jubiis ledelse. Jeg tror da også, at det skaber for

mange forventninger blandt medarbejderne, når man gør for meget.


Jubii-lederne og Michael Konnerup fra DICO driver

i fællesskab Dinwww, der er et investeringsselskab, som blandt andet har sat penge i selskaberne Euroinvestor, Enigma Enginering

Reeboot og tidligere Ankiro. Kontakten med selskaberne varetages af den person, der vurderes til at være den bedste sparringspartner.

Kasper Larsen beskriver sig selv som en tekniknørd og er derfor kontaktperson i Enigma Enginering, der som Unispeed er et udpræget teknologiselskab.


-

Jeg har altid interesseret mig meget for teknik. Men da jeg også er meget salgsorienteret, gør jeg meget ud af at kunne

forklare teknikken, så den kan forstås af alle, siger Kasper Larsen.


Han beskriver sig selv som en tekniknørd.

Og for syv år siden bestemte han sig for, at han hvert år skulle lære noget nyt, som ikke har noget med arbejdet

og computere at gøre.


Siden er det ikke blevet til syv forskellige projekter. Det har nemlig taget længere tid

end ventet at lære dykning, modelflyvning - og sidst men ikke mindst - at tage et fly-certifikat. Flyvningen er p.t. den store hobby.

Det betyder blandt andet, at Kasper Larsen i dag er den lykkelige ejer af to fly.


Han kommer fra en familie af bådbyggere.

Derfor har sejlskibe også fyldt meget i hans liv.


Kasper Larsen har blandt andet deltaget 16 gange i kapsejladsen Sjælland Rundt.

En sejlads, som den øvrige familie har præsteret bemærkelsesværdige resultater i. Ikke mindst i 1976, hvor

Kasper Larsens far var sidste mand over målstregen i en selvbygget båd.


Kasper bor på Frederiksberg i en lejlihed

med sin kæreste Kristine Krabbe.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen