Jeg tror at to ud af tre medarbejdere og ledere er eller har følt sig stresset.

Mange mennesker bliver i dag syge med diagnosen stress, og stress betragtes af mange nærmest som en folkesygdom. For den stressramte har det store konsekvenser, og for virksomheden og hele samfundet ligeså.

Det er vigtigt, at spotte stressrelaterede signaler på arbejdspladser og hos medarbejderne, så der kan arbejdes forebyggende med stressen. Når medarbejderen er blevet syg er det alt for ofte for sent.

Når vi taler om stress, er det vigtigt, at vi handler så hurtigt som muligt, og ikke er berøringsangste i forhold til at handle på signaler om stress.

Individuelle tiltag og politikker til forebyggelse af stress gør det ikke alene. Der skal en kollektiv indsats til – med fokus på de overordnede rammer for det daglige arbejde.

Hyppige forandringer lægger pres på både leder og medarbejdere. Det stiller store krav til kontakt og tillid. Det skaber også risiko for konflikter, stress, samarbejdsproblemer. Min erfaring er, at det er billigere og bedre at forebygge stress end at behandle den, når den er blevet til sygdom.

Prøv at lægge en ny vinkel på stress og se nærmere på stressens væsen fra 4 forskellige vinkler; Ydre påvirkning, indre overbevisning, indre oplevelsesverden og fysiologi som til sammen skaber en helhedsorienteret betragtning på forebyggelse og håndtering af stress.
Der er mange penge at spare for virksomhederne hvis de vil investere i stress forebyggelse og et bedre liv for lederne og medarbejderne - ikke mindst.

Man kan starte med at opdele døgnet så folk har tid til de opgaver de skal nå.

8 timer fordelt på arbejdsopgaver og efteruddannelse. F.eks. reserverer staten 25% af alle danskeres arbejdstid til efteruddannelse. Det sikrer at alle har adgang til efteruddannelse og det er resursesikret.

Luk arbejdsgiverforeninger og fagforeninger der efter 100 år stadigvæk ikke har sørget for en fornuftig indretning af arbejdsmarkedet herunder stress håndtering. Åbne kontorlandskaber er stressfremmende for dem der har tænkearbejde.

Efter 100 år er der stadigvæk en stor gruppe danskere på arbejdsmarkedet som ikke har overenskomst.

Arbejdsgiverforeninger og fagforeninger synes den danske model er god. Det er ikke så mærkeligt. Det er jo deres levebrød. Deres lønniveau ligger rigelig højt set i forhold til de resultater de skaber.

Eksemplet er udtryk for, at krav og rammer ikke hænger sammen. Medarbejderen udsætter for nogle forventninger, det ikke er praktisk muligt at opfylde, fordi forudsætningnerne ikke er til stede.

Jeg vil tro, at man kan finde tilsvarende eksempler på mange arbejdspladser. Det er et udtryk for, at medarbejderne er blevet mere selvstændige, hvilket på mange måder er godt. Men når rammerne i form af tid, udstyr, software, faglige forudsætninger, informationer, kollegial supervision mv. ikke er til stede og ikke kan tilvejebringes af medarbejderen, er der lagt op til stress. Når medarbejderen ikke har mulighed for selv at sikre, at forudsætningerne, rammerne er på plads, er det naturligvis ledelsen opgave at sikre det.

Som jeg plejer at sige: Gode ledere baner vejen - dårlige ledere går i vejen.

Den gode leder er totalt usynlig fordi han/hun har lyttet til medarbejderne og i tide har banet vejen for, at medarbejderne kan udføre arbejdet optimalt. Der er derfor ikke behov for brandslukning. Der er derfor ikke behov for peptalks og andre synlige lederstunts. Der er ikke brug for skåltaler med urealistiske visioner og varm luft.