Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Steen Riisgaards netværk

Novozymes’ topchef bruger sit netværk aktivt til at holde sig orienteret.

Få erhvervsfolk har et så bredt netværk som Steen Riisgaard, og få bruger deres netværk så aktivt til at holde sig orienteret om udviklingen i verden omkring sig. I et avisinterview har han engang sidestillet avislæsning og netværk som informationskilder, og en del af netværksdannelsen handler simpelt hen om at komme ud og holde foredrag.

Det gør Steen Riisgaard ofte, ligesom han inviterer eksperter og NGO’er ud til Novozymes hovedkontor i Bagsværd for at diskutere, dele viden og udveksle synspunkter.

Det formelle netværk

Steen Riisgaard er medlem af en af de virkelig tunge VL-grupper, nemlig nummer 3, der rummer adskillige koncernchefer foruden ham selv, nemlig A.P. Møller - Mærsks Nils Smedegaard Andersen, Arlas Peder Tuborgh, Carlsbergs Jørgen Buhl Rasmussen og Lundbecks Ulf Wiinberg – de to førstnævnte møder han også i regeringens Vækstforum. VL-gruppen tæller også Lego-ejeren Kjeld Kirk Kristiansen og PFA’s administrerende direktør, Henrik Heideby. Steen Riisgaard er også medlem af den danske del af det internationale netværk CBN Katalyze, der blandt andet rummer Lego-chefen Jørgen Vig Knudstorp, TrygVestas Stine Bosse, ISS’ Jørgen Lindegaard samt Danfoss’ bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen. Steen Riisgaard har tidligere forklaret, at forskellen på CBN Katalyze og VL-grupperne er, at man går lige til sagen og kommer tættere på hinanden i det mere eksklusive netværk CBN Katalyze.

Se Steen Riisgaards netværk i Berlingske Nyhedsmagasin 15. januar.

 




Markedet lige nu