Del : SMS
Berlingske Business

Sport gør dig til en bedre chef

Biker
Foto: Poul Madsen

Skriv endelig på CVet, at du har trænet det lokale lilleputhold. Ledere mener nemlig, at personer med ledererfaring fra idrætsverdenen er bedre chefer end andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erfaringer med hårdt pressede situationer på fodboldbanen eller i andre sportskampe skærper dine evner til at samarbejde og lede andre.

Det mener ledere, som tilskriver idrætsledere særligt gode lederegenskaber, viser undersøgelse, som Ledernes Hovedorganisation står bag.

Mere end hver tredje leder ser det som et plus, hvis en ansøger kan skrive på CVet, at de har været idrætsledere. Og 68 procent mener, at personer, der har efaring som ledere inden for idrætsverdenen, er mere energiske end andre.

I det hele taget viser undersøgelsen, som er gennemført blandt 322 ledere, at idrætslederne kan tage en del af deres kompetencer fra sportsverdenen med ind i jobbet som leder, fortæller Trine Thorning, kompetencechef, Ledernes Kompetencerådgivning.

»Blandt andet er de bedre til at indgå i og lede et team. Det, at sammensætte det rigtige team i sportsverdenen er jo lige så vigtigt som i arbejdet. De kan aflæse, hvilke profiler folk har og få dem til at passe sammen bedst muligt, så de kan få det bedste resultat,« fortæller Trine Thorning og henviser til, at 85 procent af lederne i undersøgelsen mener, at idrætslederne er særligt gode til teamledelse.

Løser konflikter

Når det gælder konflikthåndtering og det at klare pressede situationer, menes idrætslederne også at have et forspring.

»I sportsverdenen kan du jo ikke lade en konflikt hænge i luften, for så er der ingen, der kan præstere, og så vinder du ikke kampen, og det er fuldstændig det samme, der gælder inden for arbejdslivet,« siger Trine Thorning.

Hun mener ikke, at der er særlige fag eller områder, hvor det er særligt relevant at have været holdleder eller anfører for et sportshold. Idrætslederens kompetencer er ganske enkelt attraktive i stort set alle lederstillinger, siger hun.

»Man kan sige, at det er evner, hvis værdi træder allerbedst frem i projektledelse. Det er ligegyldigt, om det er asfaltarbejderen eller reklamemanden, vi taler om, om du er projektleder for et lille projekt eller et stort byggeprojekt for milliarder. Det handler om at kunne lede en gruppe, så alle personer på den bedste måde på det rette tidspunkt,« siger Trine Thorning.

Øv dig på hjemmebanen

Går man med en leder i maven, mener hun godt, at det kan svare sig at tage ansvar på sig som idrætsleder i fritiden.

»Selv om du kun træner et lilleputhold, så er der masser af konflikter, der skal løses der, og de værktøjer, du bruger til at løse dem, kan du tage med dig. Så det er en god måde at starte en lederkarriere på. At tage ansvar og øve sig i sit fritidsliv, mens man måske uddanner sig ved siden af. Så kommer du et skridt foran i forhold til dem, som ikke gør det,« siger Trine Thorning.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere