Del : SMS
Berlingske Business

Spirituel ledelse er god karma

lars kolind

Skrækhistorier om griskhed, forråelse og skandaler inden for erhvervslivet får topledere verden over til at søge dybt ind i dem selv og virksomheden for at sikre deres egen og firmaets integritet. Midlet er spirituelt baseret ledelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvem er jeg, hvorfor er jeg her, hvordan kan jeg vise kærlighed og drage omsorg for andre?

Den slags eksistentielle spørgsmål er ikke kun forbeholdt mennesket at stille sig selv. Også virksomheder bør tage stilling til, hvori virksomhedens eksistensberettigelse består, og hvad den bidrager med til verden i et større perspektiv.

Sådan lyder holdningen blandt et stigende antal topledere inden for det globale erhvervsliv - på tværs af landegrænser, kultur og religion. Også danske.

Fælles for dem er, at de vægter virksomhedens evne til at eksistere i harmoni med de nære interessenter og det omgivende samfund lige så tungt som traditionel økonomisk succes. At virksomheden optræder ansvarligt og etisk forsvarligt i enhver sammenhæng. At ledelsen er spirituelt baseret.

Opgør med bedragere

Beskrivelsen kommer fra professor ved institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, Peter Pruzan. Sammen med hustruen, journalist Kirsten Pruzan Mikkelsen, har han netop udgivet bogen 'Ledelse med visdom', hvori 29 topchefer fra 15 lande fortæller, hvordan og hvorfor spiritualitet danner baggrunden for deres lederskab.

Tankegangen vinder især frem nu, da finanskrisen river lændeklædet af virksomheder og mennesker med dybe ridser i etikken - som i Madoff-skandalen og Bagger-sagen.

- Vi har set, at virksomheder og samfundet er påvirket af grådighed og kynisme. Mennesker, der har bedraget og løjet. Resultatet er, at flere og flere ledere vil have deres integritet i behold, at deres søgen efter mening og succes i livet og på arbejdet er samstemmende. At de ikke bare betragter deres virksomheder som pengemaskiner og deres eget selvværd som noget, der kan måles i indkomst eller optioner, fortæller Peter Pruzan.

Mere end CSR

Den spirituelt baserede ledelse stikker dybere end andre og mere moderne ledelsestrends som CSR (Corporate Socail Responsability) og værdibaseret ledelse, som mange steder er blevet et spørgsmål om at kunne gavne virksomhedens økonomi, mener professoren.

- Man ansætter folk til at tage sig af det sociale ansvar og laver etiske regnskaber. Men det er blot blevet redskaber til at sikre, at virksomhedens bundlinje eller image forbedres, siger Peter Pruzan.

Danske rollemodeller

Af danske topledere møder man i bogen tidligere Pfizer-direktør Karin Verland, bestyrelsesformand Niels Due Jensen, Grundfos, professionelt bestyrelsesmedlem Caroline Søeborg Ahlefeldt og fhv. Oticon-direktør Lars Kolind.

For de to herrer er spiritualiteten nært knyttet til deres religiøse tro, mens den for kvinderne er mere jordnær. F.eks. siger Verland i bogen:

- Hvis jeg i den tid, jeg skal være her på jorden, kan være med til at gøre en forskel, kan være med til at gøre det bedre ikke blot for mennesker, men også for dyr og natur og ikke voldføre dem på nogen måde, så kan jeg se mig selv i spejlet, når jeg bliver de der 80 år og sige, 'Du gjorde det så godt, du kunne'.

Uanset hvordan lederne selv definerer spirituel ledelse, kan de virke som rollemodeller for andre, håber Peter Pruzan.

- Jeg påstår ikke, at hvis du er spirituel, så vil du tjene flere penge eller klatre hurtigere op i virksomhedens hierarki. Men her er 29 topledere, der på tværs af religioner og kulturer viser, at du kan være en spirituelt baseret leder, opnå, anerkendelse og fred i sindet, samtidig med at du imødekommer behovene hos alle de mennesker, der påvirkes af din ledelse, siger Peter Pruzan.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere