5. maj 2008, 00:00 – opdateret 15. maj 2012, 05:01

Investering eller spekulation i valuta er for mange noget mere eksotisk end at investere i aktier og obligationer. Og det er da også en helt anden form for investering. Modsat aktierne handler det ikke om at analysere et selskab og vurdere den kommende indtjening. Helt andre faktorer spiller ind, og på dette marked er der en væsentlig grad af teknik med i spillet.

På langt sigt spiller nationaløkonomiske nøgletal som inflation og rente ind på valutakursdannelsen, og på rigtigt langt sigt også et begreb som købekraftsparitet. Men på kort sigt er disse faktorer sat helt ud af spillet – måske bortset fra renten, der til gengæld kan spille en ganske væsentlig rolle. Således kan en centralbanks rentenedsættelse på f.eks. et kvart procentpoint rykke meget ved en valutakurs – langt mere end selve renten måske burde være årsag til.

Partner Peter Rixen fra rådgivningsfirmaet COIN, der har specialiseret sig i strukturerede produkter, mener, at det er helt naturligt, at valuta indgår som et element i en investors portefølje.

”I min verden er valuta en aktivklasse i lighed med aktier og obligationer, og
hovedformålet med at inddrage valuta som en aktivklasse bør være at skabe bedre porteføljer for kunderne gennem en bedre risikospredning,” siger Peter Rixen.

Og mange investorer føler sig tiltrukket af valutaspekulation. Måske fordi man har en mening om, at den aktuelle dollarkurs er alt for lav, og at den med meget stor
sandsynlighed vil stige på et eller andet tidspunkt. Men hvis man gerne vil investere efter den formodning, så er det vigtigt, at man ikke kommer i en situation, hvor et eventuelt yderligere dollarfald slår bunden ud af økonomien og tvinger investoren ud af markedet.

Derfor skal man først og fremmest gøre sig klart, hvor meget man vil satse, og hvad man kan tåle af modgang. Og husk, at der er masser af psykologi i investeringsmarkedet.

De fleste investorer er indrettet sådan, at de ikke kan lide at realisere tab. Derfor er der en indbygget tendens hos mange investorer til, at en kortsigtet investering, der er gået dårligt, mentalt bliver omdøbt til en langsigtet investering, hvor man bare venter på, at kurserne skal rette sig.

Bevæger man sig på valutamarkedet, skal man naturligvis være åben for, at forudsætningerne kan ændre sig undervejs i takt med, at der kommer nyheder, som ændrer på den tidligere vurdering. Men ser man bort fra dette, så er det bedre at trække sig ud af en konkret investering, der bevæger sig i gal retning, inden tabene bliver for store. Og så bagefter vurdere stille og roligt, før man kaster sig over det næste.

Tilsvarende skal man have styr på, hvilken risiko man vil løbe. Man skal helt banalt passe på, at man ikke som reaktion på et tab tænker, at det skal jeg have hentet hjem hurtigt, og så af den grund løbe en større risiko end det, man har defineret, at man er villig til. Ellers risikerer man endnu et stort tab, og så er man på en gal glidebane. Der skal en pæn portion disciplin til, når man bevæger sig rundt på dette investeringsområde.

Berlingske Nyhedsmagasin har defineret tre investortyper med forskellig risikovillighed og økonomisk formåen. Og vi præsenterer eksempler på, hvilken type valutainvestering der kan passe til de tre risikoprofiler:

Definitionen af denne investor er, at han eller hun ikke vil risikere at tabe mere på sin investering end den renteindtægt, der alternativt kunne være opnået. Et decideret tab må derfor ikke kunne forekomme, bortset fra en eventuel mindre overkurs ved tegning af en obligation. Umiddelbart betyder det, at investering i udenlandske obligationer eller direkte valutahandel er for risikabelt, men at der er tre investeringsmetoder til rådighed:

Første mulighed: Strukturerede obligationer med hovedstolsgaranti. Der findes en stribe strukturerede obligationer, hvor det direkte renteafkast er ganske beskedent, og hvor hele guleroden ligger i et eventuelt slutafkast bundet op på udviklingen i et underliggende aktiv. Det kan f.eks. være en bestemt valutakursudvikling.

Et eksempel på en struktureret obligation, der opfylder denne investors krav, er et
papir, der for et par måneder siden blev udbudt af Nykredit og Skjern Bank. Papiret
er rettet mod investorer, der forventer en styrkelse af den amerikanske dollar. Papiret har en løbetid på to år, og tegningskursen var sat til 104. Investor er ikke garanteret nogen rente i de to år, men hvis dollaren stiger i løbet af de to år, så bliver der tillagt en overkurs ved indfrielsen på 1,5 gange det antal procent dollar stiger i perioden. Er dollars f.eks. steget ti procent bliver obligationen indfriet til kurs 115.

Anden mulighed: Garanterede bankindskud. Den forsigtige investor kan også få en bankkonto, hvor renten styres af en valutakursudvikling.

Basisbank har netop haft åbent for indskud på en indlånskonto, hvor indskuddet er bundet i tre år. De første to år får indskyder en rente på to procent – hverken mere eller mindre. Men det tredje år afgøres det, om det var en god forretning. Hvis den amerikanske dollar er uændret eller faldet i forhold til nu, så er renten på nul. Men er dollaren steget, så får indskyderen en rente svarende til mindst 70 procent af denne dollarstigning.

Er dollaren f.eks. steget med 20 procent, er renten i tredje år altså mindst 14 procent, og er kursstigningen på 30 procent, er renten tilsvarende på 21 procent. Investors risiko består alene i, at han må acceptere en rente på kun to procent om året de første to år og ingen rente det tredje år. I praksis bruger Basisbank den sparede rentebetaling til at købe optioner for, og det er disse optioner, der skal sikre en eventuel ekstra rente i det tredje år.

Direktør Kim Wadstrøm fra Basisbank oplyser, at det typiske indskud på den nye kontotype er på 100.000-200.000 kr. De investorer, der ikke kom med i første omgang, får måske senere igen en mulighed.

”Det er muligt, at vi igen åbner for indskud senere, og det er ikke sidste gang med et produkt fra vores side af denne type,” siger han.

Han understreger dog, at der ikke vil blive tale om tilsvarende konti i meget risikable valutaer som f.eks. tyrkiske lira.

Tredje mulighed: Endelig kan den forsigtige investor vælge at deltage i valutapuljer via sin bank, sådan som det bl.a. beskrives i næste afsnit om den modne investor.

Denne investor er villig til at løbe nogen risiko for til gengæld at opnå mulighed for et større afkast. Men der er ikke tale om en gambler-type. En præcis definition af, hvor stor risiko den modne investor vil løbe, er der derimod ikke sat op. Men risiko for decideret tab er dog til stede.

Første mulighed: Ligesom den forsigtige investor kan denne investor investere i strukturerede produkter. I stedet for at vælge en struktureret obligation med hovedstolsgaranti kan investor i stedet vælge et papir, hvor der er mulighed for tab af noget af hovedstolen. Modposten er naturligvis et større afkast, hvis det underliggende aktiv bevæger sig den rigtige vej.

Denne investor skal dog holde sig fra marginhandel via et pengeinstitut, for netop
denne form for valutaspekulation er særdeles risikobetonet, og et sted, hvor det kan gå særdeles hurtigt op eller ned.

Anden mulighed: Også investering i uden­landske obligationer via f.eks.
investeringsforeninger kan være en udmærket mulighed.

Tredje mulighed: Investering i valuta via puljer er ikke særlig udbredt, men et af de pengeinstitutter, der udbyder denne mulighed er Forstædernes Bank. Det er dog forbeholdt investorer, der også investerer på værdipapirmarkederne gennem banken.

Ifølge vicedirektør Klaus Nielsen tilbyder Forstædernes Bank investorer at deltage i en af de to valutapuljer, banken udbyder. Investorerne skal ikke komme med noget kontant indskud i puljerne, men derimod stille deres aktier som sikkerhed for deltagelse i puljen.

”Vi anbefaler, at man deltager i puljen med en andel på 10-20 procent af værdien af værdipapirerne, og vi kører en ret forsigtig strategi i puljerne,” siger Klaus Nielsen.

Han oplyser, at afkastene i puljerne siden etableringen i efteråret 2002 har svinget
mellem 10,4 procent i 2005 som det bedste og -6,2 procent i 2004 som det
ringeste. Man kan træde ind og ud af puljen hver mandag kl. 12, og en gang om
året – i december – bliver puljen lukket ned og over- eller underskud afregnet.

Bankens gebyr for arbejdet er en femtedel af overskuddet, hvis der er positivt afkast, dog maksimalt en procent.

”Puljerne henvender sig til investorer, der vil være med i valutainvestering uden selv at deltage i beslutningsprocessen,” siger Klaus Nielsen.

Men kunderne kan ringe direkte til de personer, der forvalter puljerne, og få oplyst, hvad der i øjeblikket investeres i.

Fjerde mulighed: Den modne investor kan også vælge at gå ind i valutaoptioner. Se mere om dette marked i ordlisten.

For denne type investor åbner der sig en lang række muligheder inden for valutahandel. Det handler ikke mindst om direkte handel på spotmarkedet.

Med en marginkonto i et pengeinstitut kan man som investor få fuld tryk på
valutainvesteringerne. Typisk skal der kun stilles sikkerhed for ganske få procent af
det beløb, man handler for, og dermed kan medvind give ganske store afkast – og
omvendt kan indskuddet hurtigt tabes. Bevæger man sig ind i den verden, skal man sikre sig, at man er klar over, hvordan markederne virker. Og det er klogt på forhånd at sikre sig, hvor langt en valuta må bevæge sig i den forkerte retning, før man konstaterer tabet og trækker sig ud af investeringen.

Når det drejer sig om spothandel, som det hedder, når man handler direkte på markedet, er der vældig meget teknik med i spillet. De store valutaer som f.eks. dollar, engelske pund, japanske yen og schweizerfranc bevæger sig på en enkelt dag typisk ganske meget.

Det er ikke ualmindeligt med stigninger eller fald på en eller flere procent på en
enkelt dag. Og bevægelserne sker tit i ryk, fordi markedet i så høj grad er præget at
tekniske modstandspunkter. Og når en valuta bevæger sig og måske flere gange
har været ved at gå gennem et sådant støttepunkt, og så måske endelig gør det, så kan den bevæge sig meget hurtigt videre. På 20 sekunder kan bevægelsen dermed være større end de foregående to timer.

Det lærer man naturligvis, når man selv handler, men her er det vigtigt ikke at blive
drænet af tab, før man har lært at færdes på dette marked. De fleste pengeinstitutter tilbyder velhavende kunder valuta-lines, og handlen foregår dermed tit som telefonhandel.

Saxo Bank er blevet kendt på at tilbyde også mindre investorer selv at handle direkte på markedet via pc. Banken er flere gange prisbelønnet for sit handelssystem, og ifølge banken selv har den ca. 65.000 brugere på bankens hjemmeside hver dag. Som kunde kan man vælge at handle helt på egen hånd eller lytte til de idéer, der løbende bliver offentliggjort via systemets hjemmeside. Det er dog kundens eget ansvar, hvis man følger bankens forslag til valutahandler. Man kan via Saxo Banks system handle såvel direkte på spotmarkedet som optionsmarkedet.